Glansbladet hæg stammer oprindeligt fra Nordamerika og blev bragt ind i Europa allerede i begyndelsen af det 17. århundrede. Den blev hovedsageligt brugt som prydtræer i parker og haver. Man forsøgte også at dyrke glansbladet hæg med det formål at bruge den til træproduktion, men uden den store succes. I Danmark har glansbladet hæg været meget plantet i læhegn på sandede jorde og som underbeplantning i granplantager. 

Videnskabeligt navn: Prunus serotina
Betydningen af navnet: Prunus kommer fra det græske ord proumne som betyder blomme. Serotina betyder sen blomstring og moden frugt.  

Sådan genkender du glansbladet hæg

Glansbladet hæg er en løvfældende busk eller et lille træ. Tidligere så man den ofte i parker og haver, men i dag forekommer den mest i læhegn og som landskabsukrudt. I Nordamerika kan den blive op til 40 meter høj, her i Norden bliver den omkring seks meter. Træets krone er kegleformet med hængende grene. Bladene er smalle, 5-15 centimeter lange, og med en let savtakket bladrand. De er skinnende mørkegrønne, og farves gule/rødorange inden løvfald. Blomsterne er små, hvide og vokser i oprette klaser. Frugten er en bærlignende stenfrugt der først er mørkerød, senere næsten sort. Træet blomstrer senere på foråret end almindelig hæg, Prunus padus.

Glansbaldet hæg har en opret blomsterstand. Frugterne er  først røde - senere næsten sorte. Illustration: Lizzie Harper.

En invasiv art

Glansbladet hæg er invasiv i Danmark og bør hverken plantes i naturen eller i haver. Findes den i haven allerede, er det vigtigt at holde øje med nye frøplanter og fjerne dem. Allerbedst er det at fjerne alle glansbladet hæg helt for at undgå spredning til naturen. Hvis du finder glansbladet hæg i naturen, skal du rapportere det til Miljøstyrelsen via www.arter.dk 

Hvorfor er den uønsket i Danmark?

Glansbladet hæg spredes nem ved frø. Især fugle hjælper til spredning over store afstande. Den etablerer sig nemt i hedeområder, skaber tætte bevoksninger og truer den oprindelige flora i disse områder. 

Påvirkninger på den biologiske mangfoldighed
Glansbladet hæg påvirker den biologiske mangfoldighed ved at danne skygge og dermed forhindre andre arter i at etablere sig. Lysåbne naturområder som heder og overdrev er følsomme naturområder, hvor der vokser mange sjældne arter og derfor har det store negative konsekvenser når glasbladet hæg etablerer sig i disse områder.  

Påvirkninger på samfundet
Tætte krat af glansbladet hæg kan skabe ekstra omkostninger for skovbruget, da det gør arbejdet, med udtynding, tømmerhøst og plantning mere besværligt i plantager. Glansbladet hæg forhindrer også den naturlige regenerering af hjemmehørende træarter.

Effekter i din have
Glansbladet hæg kan nemt spredes i haven og til den omkringliggende natur.

Påvirkninger på dit helbred
Bark, blade og stenen i frugten er giftig. 

Sådan bekæmpes planten

Den store spredning af glansbladet hæg kan gøre den besværlig at bekæmpe. I områder, hvor den har etableret sig, kan de være vanskelige at begrænse ved at buskrydde og fælde, fordi de hurtigt skyder fra basis igen.

Bekæmpelse af småplanter
Oprykning af frøsåede småplanter er arbejdskrævende, men meget effektivt. Det trækkes let op af jorden eller graves afhængig af jordbundsforholdene. Sørg for, at hele roden kommer op, da roddele der efterlades i jorden vil forsøge at skude på ny. NB! Oprykning af planter er kun effektivt på frøsåede småplanter. Ikke på rodskud.

Træer og større buske
En stor busk eller lille træ der skæres ned, vil reagere ved at sende en masse rodskud. Du kan ende med ikke kun at have ét træ, men et helt krat. 

Det bedste tidspunkt at skære planten ned er lige efter løvspring, hvor den har brugt meget af den lagrede energi til at sætte blade, og dermed har mindre energi til at danne rodskud. Undgå at fælde træet/busken om efteråret, vinteren eller det tidlige forår, da der er masser af lagret energi i rodsystemet. Skær så tæt på jorden som muligt. Jo oftere du kan skære planten ned, jo sværere vil den have ved at samle ny energi og til sidst vil den være så afkræftet at den dør. Den største effekt opnås ved slåning en gang hver uge i vækstsæsonen, eller så snart de nye skud viser sig. 

Ringning 
Ringning er en klassisk og effektiv metode hvis man vil fælde træer der danner rodskud. Først fjernes en bred strimmel bark (ca. 30 cm) hele vejen rundt om stammen. Det forhindrer transporten af sukkerstoffer fra toppen ned til roden, og træet sulter ihjel efter et par år. Ringningen gøres nemmest i løbet af foråret-forsommeren, hvor barken slipper let. NB! Pas på ikke at komme ind i veddet, da det kan få træet til at sætte rodskud. 

Kemisk bekæmpelse
Kemisk bekæmpelse bør i videst muligt omfang undgås, men hvis der ikke er mulighed for at bekæmpe glansbladet hæg manuelt kan kemisk bekæmpelse med glyphosat være effektiv på unge planter. Kemisk bekæmpelse kan også kombineres med slåning på ældre planter, hvor stødene smøres med midlet. 

Håndtering af plantemateriale

Vær forsigtig, når du håndterer planteaffald og jordmasser, da de kan indeholde frø. Roddele og grene med frø bør brændes eller kommes i en affaldssæk, som så lukkes ordentligt og køres til den kommunale genbrugsplads, hvor det er klassificeret som brændbart affald, ikke som haveaffald.
Afklippede grene der får lov at ligge på jorden, kan slå rod og danne nye planter. Derfor bør planteaffald altid fjernes. 

Forvekslinger med glansbladet hæg

Glansbladet hæg kan forveksles med almindelig hæg, Prunus padus. Glansbladet hæg har mindre frugter end almindelig hæg og bladene er smalle og blanke i modsætning til almindelig hæg som har matte blade der er mere ovale. Glansbladet hæg har en opret blomsterstand, hvor almindelig hæg har hængende blomsterstand. 

Til venstre ses almindelig hæg. Bladene er matte og frugten er sort og større end glansbladet hæg til højre der har blanke blade. Illustration: Lizzie Harper

Fakta om glansbladet hæg

• Spredes nemt ved frø og rodskud. 
• Kan danne store bestande, hvis den trives.