Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Åbne Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Skadedyr og sygdomme på kål

Der er mange dyr, der kan lide kål, så det kan være svært få sine kål for sig selv. Desværre er der også nogle skadedyr, som ikke nøjes med at gnave i kålbladene, men som kan tage livet af hele kålplanten.

Kålbladlus. Foto: Magnus Gammelgaard

Kålbladlus. Foto: Magnus Gammelgaard

Kålfluens larver 

Et eksempel er kålfluens larver, der kan tage livet af en nyudplantet kål ved at æde roden. Angrebet opdages normalt ved, at bladene begynder at hænge, selv om jorden er fugtig. Bladene bliver ofte gullige eller lilla.

Kålfluerne overlever vinteren som pupper i jorden. De klækkes i maj, hvor de parrer sig, og de lægger i maj deres æg ret tæt på de kålplanter, som de har godkendt til deres afkom. 

Tidspunktet varierer lidt fra år til år, da deres æglægningstidspunkt er vejrafhængigt. 2. generation lægger normalt æg i juli, og her kan larverne også minere i den nederste del af kålhoveder.

Bedste bekæmpelse er:

Risikoen for angreb kan mindskes ved at overdække jorden omkring kålplanterne i en radius på 15 cm med stykker af pap eller lignende. Eller overdæk planterne med bionet umiddelbart efter udplantning.

Knoporm

Også ageruglens larver, der kaldes knoporm, kan få kålen til at gå ud. De lever i jorden og gør især skade på kålrødder ved at gnave på rodhalsen.

Bedste bekæmpelse er:

Fjern larverne, når du ser dem under kultivering af jorden. Høns og solsorte æder dem.

Jordlopper

Disse skadedyr er 2-4 mm lange sort bladbiller, som springer op, hvis den forstyrres. De lever af at suge og gnave på kimblade og unge blade. De gør især stor skade på såede afgrøder. Så de er en af grundene til, at det kan være en stor fordel at udplante store planter, som kan tåle et angreb, fremfor at så.

Bedste bekæmpelse er:

Du kan modvirke angreb ved at holde jorden fugtig og udlægge et tykt lag jorddække. Dæk evt. med fiberdug/insektnet lige efterudplantningen. 

Kållarver

Den alvorligste trussel mod de flotte kålplanter er kållarver, som kan forekomme i store mængder og med en glubende appetit på kålblade. Det er larver af stor og lille kålsommerfugl.

De voksne sommerfugle begynder at lægge æg fra sidst i juni og helt til oktober, så kun helt tidlige spidskål kan man nå at dyrke uden angreb. 

Bedste bekæmpelse er:

  • Overdæk med bionet fra midt i juni.
  • Fjern æg og larver ved at pille dem af bladene 2-3 gange om ugen – giv dem til hønsene. 
  • Det er også muligt at bruge biologisk bekæmpelse i form af Bacillicus thurigiensis, men det skal tilføres mange gange hen over sommeren og er en dyr løsning som eneste bekæmpelse.

Kålbladlus

Er blågrå og ser melede ud, så de er lette at kende. De kan optræde i store mængder på alle slags kål fra sankthans og til november. 

De suger på bladene, og deres udskillelse af honningdug kan give grobund for sodskimmel. Bladene bliver deforme, men planterne overlever normalt. Rosenkål lider mest skade. 

Bedste bekæmpelse er:

Det bedste værn er bionet. Mariehøns er den naturlige bekæmper. 

Kålmellus

Kålmellus, Aleyrodes proletella, er en ret ny skadegører i danske køkkenhaver. Det lille hvide insekt ligner de mellus, som vi kender bl.a. fra drivhuset, men kålmellus går kun på rosenkål, blomsterkål, broccoli og grønkål. 

De går heldigvis kun på bladene, men de udskiller sukkerstof, som kan give grobund for sodskimmel. 

Bedste forebyggelse er:

  • Fjern alle de nævnte kåltyper i det tidlige forår i god tid, inden der udplantes nye kål. 
  • Overdæk med bionet ved plantning, da insekterne findes hele året i haven. Kommer der kålmellus under bionet, tages det af, og man forsøger at få insekterne til at lette, inden der dækkes igen. 

Sygdomme i kål

Kål kan desværre også blive ramt af nogle alvorlige sygdomme, som i værst fald betyder, at man helt må opgive at dyrke kål i køkkenhaven i en årrække.

Kålbrok

Er den værst tænkelige sygdom i køkkenhaven, hvis man gerne vil dyrker kålfamiliens planter. Det er en svampesygdom, som angriber rødderne på kål, så de bliver opsvulmede og hvide. 

Angrebet opdages ved, at planterne ikke trives, men sygner hen. Hvis man graver en plante med kålbrok op, vil man ikke være i tvivl. 

Bedste bekæmpelse er:

Kålbrok forebygges først og fremmest ved at have et godt sædskifte, hvor der gør 5-6 år mellem, at man dyrker kål på samme sted. Der er kommet en del nye F1 sorter, som er resistente over for kålbrok. 

Rodbrand

Rodbrand skyldes svampeangreb på kålens rødder. Det opdages ved, at små planter under forkultivering falder omkuld og ikke står til at redde. Svampeangrebet sker på grund af for fugtig jord i potter/bakker. 

Sodskimmel

Denne svampesygdom optræder som en sort belægning på bladene, og den kan skade planten ved at blokere fotosyntesen, så kålbladene ikke får nok lys. Bladene går til og falder til sidst af. Sodskimmel forårsages af den honningdug, som bladlus og mellus udskiller.