Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Kender du buksbomhalvmøl? – et nyt skadedyr på buksbom

En larve, der æder bladene af buksbom, er dukket op flere steder i Danmark. Læs her, hvad du kan gøre for at beskytte dine buksbom mod den invasive art buksbomhalvmøl.

Larve af buksbomhalvmøl. Foto: Kasper Heichelmann

Larve af buksbomhalvmøl. Foto: Kasper Heichelmann

Buksbom er i forvejen hårdt ramt af de to svampesygdomme: buksbomkvistdød og buksbomgrentørre. Men ikke nok med det, så er de også plaget af et skadedyr: Buksbomhalvmøl, Cydalima perspectalis, hvis larve er i stand til helt at afløve planterne, hvis det går rigtig galt.

Haveselskabet har fået henvendelser fra haveejere både nord for hovedstaden og på Stevns, der undrede sig over de stribede larver i deres buksbom.

En invasiv art

Buksbomhalvmøllet er en invasiv art, der oprindeligt hører hjemme i fugtige, subtropiske områder i Østasien. Den har nu bredt sig til det meste af Europa, og i 2013 blev den fundet i Danmark, i planteskoler omkring København, og i 2019 er buksbomhalvmøl registret både ved København, i Ringsted og på Fyn. 

Selv om det voksne halvmøl kan flyve, er det efter al sandsynlighed vores import af planter, der er årsagen til den største spredning af buksbomhalvmøl. Der er ingen tvivl om, at buksbomhalvmøl elsker varme og kan udvikle sig voldsomt i hede somre.

De tigerstribede larver af buksbomhalvmøl

Halvmøl, eller pyralider som de også kaldes, er primitive sommerfugle, der mest flyver om natten. De lægger deres æg på bladenes underside. Æggene klækker til små larver i løbet af en uges tid. Det er som regel larverne, man opdager - eller måske især skaderne på planterne.
Larvens krop er grøn med hvide og gule striber og har rækker af sorte hvidkantede prikker. Hovedet er sort og skinnende. Den minder lidt om larven af stor kålsommerfugl. 

Larverne begynder straks at æde og skelettere bladene. De beskytter sig ved at spinde en masse silkeagtige, hvide tråde mellem grene og blade. I forbindelse med larverne kan man finde store mængder af små gråbrune kugler, hvilket er deres afføring.

De voksne buksbomhalvmøl har et vingefang på ca. 40 mm og flyver fortrinsvis om natten. Vingerne er lyse med et svagt lilla skær og med en bred bronze-brun kant. Kroppen er som regel lys. Hoved, forkrop og spidsen af bagkroppen er brunlig. Ind imellem findes eksemplarer, der har helt brune vinger. 

De har høreorganer på 1. bagkropsled, der kan registrere flagermusenes radar - smart nok! Et godt kendetegn er, at de har små tornede gevækster på benene.

Hvilke planter går det ud over?

Buksbom af enhver art er mad for larver af buksbomhalvmøl. Både Buxus microphylla og Buxus sempervirens, som findes i de danske haver, er værter for skadedyret. I Østasien er buksbomhalvmøl også registreret på vinget benved, Euonymus alatus, som vi også har i danske haver. Skaderne kan være voldsomme, men selvfølgelig afhængig af antallet af larver og især af klimaet.

I Tyskland og længere sydpå har man set buske, som er totalt afløvede og nogle helt døde, mens man i Holland kun har set planter, som var delvist afløvede, hvilket også er tilfældet i Danmark. I Sydengland, hvor der i naturen findes hjemmehørende buske af buksbom, er der registret alvorlige skader.

Buksbom kan overleve, selvom bladene bliver helt ædt op, med mindre laverne også kaster sig over grenene. 

Sådan undgår du buksbomhalvmøl

Buksbom er en fortræffelige stedsegrønne haveplante, der har så mange kvaliteter, at den er svær at erstatte med andre planter. Hvis du vil beskytte dine buksbom bedst muligt mod skadedyrene, gælder det om at være vågen og klar til kamp, hvis buksbommøllet dukker op i din have.

De bedste råd er:

  • Undersøg planter for larver/pupper ved anskaffelsen.
  • Fjern larver med fingrene, så snart de opdages.
  • Ved kraftige angreb kan larverne spules væk med hård vandstråle.
  • Sørg for gode forhold herunder overvintringsmuligheder for nyttedyr i haven.
  • Opsæt redekasser til mejser.
  • Dyrk i stedet andre alternativer til buksbom f.eks. taks, tuja eller japansk kristtorn
  • Det biologiske bekæmpelsesmiddel, Larvex er godkendt til at bruge mod buksbomhalvmøllets larver

Pas på, når du køber nye planter

Selvom de voksne halvmøl kan flyve flere kilometer, foregår den største spredningen af buksbomhalvmøl sandsynligvis ved handel og transport. Derfor er det vigtigt at have øjnene med sig, når du køber nye buksbom til haven, så du ikke får laverne med hjem i haven med nye planter. Særlig opmærksom skal man være, hvis planterne stammer fra planteskoler sydfra.

Flere fakta om buksbomhalvmøllet

  • Da buksbomhalvmøllet er et relativt nyt fænomen i Danmark, er der begrænset kendskab til insektets biologi under vores forhold. 
  • I Sydøsttyskland er der to-tre generationer om året, så det er sandsynligt, at vi skal regne med to generationer her hos os.
  • Udviklingstiden fra æg til voksen er på 40 døgn ved en temperatur på 20 grader, men kan sagtens foregå ved lavere temperaturer, hvor det dog vil tage længere tid.  
  • Æggene lægges i klynger 10-20 sammen på undersiden af bladene. De er ca. 1 mm store, flade, gullige og i starten næsten gennemsigtige. De overlapper hinanden. Senere ses en mørk plet i midten.
  • Æggene klækker til små larver i løbet af en uges tid. Larven er op til 38 mm lang. Den er fuldt udviklet efter ca. tre uger, hvorefter den forpupper sig i en silkekokon på værtplanten.
  • Pupperne er 15-20 mm lange. I begyndelsen grønlig med mørkere markeringer. Senere bliver den brunlige. Få uger senere kommer de voksne halvmøl frem.
  • Overvintringen sker som larve spundet ind i en kokon, gemt mellem bladene på buksbom. Forpupningen af de overvintrende larver sker det kommende forår.
  • Flyvning, parring og æglægning starter sandsynligvis i maj måned, men afhænger af temperaturen.
Læs mere

Manuel bekæmpelse

Det gælder om at være på vagt og holde godt øje med sine planter. Ved svage angreb kan larverne pilles af med fingrene. Og er der mange larver, kan man spule dem af med en kraftig vandstråle. Der er dog risiko for, at denne metode kan begunstige udviklingen af svampesygdomme, hvorfor den skal foregå en dag, hvor buskene tørrer hurtigt op efter behandlingen.

Bekæmpelse med specielle arter af nematoder (miroskopiske rundorme) er afprøvet og virker godt i laboratoriet, men fungerer ikke godt ude i haven, hvor luftfugtighed er for lav.

Det biologiske produkt Larvex kan anvendes mod buksbomhalvmøllets larver. 

I udlandet er der udviklet såkaldte feromonfælder, der tiltrækker hannerne. Disse kan bruges til at bestemme antallet af buksbomhalvmøl og deres flyveaktivit, men de dur ikke som bekæmpelse.

Naturlige fjender

Som tilfældet er hos mange af de andre nye skadegørere, vi har fået besøg af, kan vi håbe, at der findes naturlige fjender for arten i Danmark. I litteraturen nævnes under Schweiziske forhold en snylteflue, Pseudoperichaeta nigrolineata, og en snyltehveps, Apechtis compunctor, der angriber larverne. Begge arter har vi i Danmark. På en udenlandsk hjemmeside kan man købe snyltehvepse af slægten Trichogramma, men disse må ikke indføres i Danmark. Måske vi kan være heldige, at arten findes her i forvejen.

Fugle kan være en mulighed, men larverne indeholder et svagt giftstof, og det gør dem ikke særligt attråværdige for vores flyvende venner. Dog har man set blåmejser fortære larverne, så det er en god idé at opsætte redekasser til mejser.