Mælkebøtter er kendt af de fleste. Hos nogle vækker den gode barndomsminder om blomsterkranse og sjove lege, hvor man pustede frøene i hovedet på hinanden. Hos andre kommer der panderynker og dybe suk, når snakken falder på mælkebøtter. Smukt ser det ud, når en græsmark er dækket af de gule blomster, og mange insekter sætter også stor pris på blomsterne er er rige på pollen. Men er man typen der sætter pris på en græsplæne uden så meget andet end græs, så må mælkebøtten betragtes som ukrudt.    

Mælkebøtter kan være svære at undgå, fordi deres frø kommer flyvende langvejs fra. Ifølge Haveselskabets ekspert i ukrudtsbekæmpelse, Maj-Britt Rønne Møller, er der flere metoder, du kan overveje. 

Foto: Frank Kirkegaard

Stikning

Stikning er den nemmeste løsning, hvis der ikke er ret mange af dem. Her bruger du en kniv eller et mælkebøttejern til at skære roden over så langt nede som muligt. For at undgå yderligere spredning er det vigtigt at få fjernet dem, inden de blomstrer og sætter frø, så det største arbejde ligger i april og maj.

Det kan tage tid at nedbringe antallet på denne måde, men det virker, hvis man er vedholdende!

I øvrigt er det vigtigt, at du gøder plænen regelmæssigt i vækstsæsonen. Så spirer de nye mælkebøttefrø ikke så nemt, fordi græsset bliver så tæt, at det lukker af for lyset. 

Omlægning af plænen

Hvis du har rigtig mange mælkebøtter, kan en omlægning af plænen være en mulighed. Det vil sige, at arealet fræses, og fræsningen gentages i et par måneder, hvorefter der sås nyt græs. Efterfølgende skal man holde øje, og alle fremspirede mælkebøtter stikkes så tidligt som muligt. 

Mælkebøtter er rige på pollen og nektar. Foto: Flickr/Phil Mciver

Lær at holde af dem

Mælkebøtteblomster er vigtige kilder til pollen og nektar til havens insekter. Hvis mætte humlebier kan få dig til at se på mælkebøtterne med mildere øjne, kan du spare dig selv for en masse arbejde og panderynker.