Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Åbne Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Bougainvillea / Trillingranke i udestuen

De stærkt farvede og ivrigt blomstrende trillingranker, Bougainvillea, er interessante planter til udestuer.

Bougainvillea - på dansk trillingranke - er en god plante til udestuer, hvor det kan knibe med at få noget til at klare en kølig vinter og en knaldvarm sommer under glas. Den kan tåle så meget varme, det skal være. Solen brænder den ikke af, så længe der bare er fugtighed i jorden. Derfor skal Bougainvillea vokse i en jord, der kan indeholde meget vand – gerne en pottemuld iblandet ler.

Bougainvillea. Foto: Ryan Somma / Flickr

Køligt men frostfrit om vinteren

I vintertiden skal trillingranke stå ved temperaturer mellem 5 og 12 grader. Ved den temperatur dannes blomsteranlæggene. Planten står bedst i en lys udestue, så beholder den de fleste blade på.

Vand kun lidt hver 14. dag, for væksten skal gerne helt ned på nul. Det er nemlig i sådan en hvileperiode at trillingranke danner de tusindvis af blomsterknopper, som skal pryde udestuen eller terrassen til sommer.

Bliv ikke forskrækket, hvis planten smider de fleste blade og nærmest bare står tilbage som et afpillet skelet. Som regel bryder der nye skud med grønt frem, når lyset tager til sidst på vinteren.

Bougainvillea. Foto: Toshihiro_gamo / Flickr

Klip til efter ønsket størrelse

Inden planten begynder at vokse igen, har du lejlighed til at klippe den til den størrelse, du måtte ønske. Du skal regne med, at trillingranke bliver noget større end den klippede størrelse, når de nye skud og en hel sommers vækst lægges til.

Til marts øges intensiteten og mængden af vand langsomt. Begynd samtidig at give lidt flydende gødning en gang om ugen. Eller endnu nemmere: læg langtidsvirkende gødningspiller i pottejorden.

Sommerophold på terrassen

I løbet af foråret udvikles alle knopper og Bougainvilla springer ud i de klareste sommerfarver – lyslilla, lilla, violet, orange, lyserød, pink eller hvid. Blomstringen foregår henover hele sommeren, og de visne blomster er nemme at fjerne, så nye kan få plads til at springe ud.

I juni, når faren for frost er helt ovre, kan planten flyttes ud på en lun terrasse. Der er en tendens til at planter, der står ude hele sommeren får mere intense blomsterfarver.