Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Kaprifolie - Slyngende vidundere

Kaprifolie er kendt for deres fine duft, men de har mange flere kvaliteter i haven - ikke mindst for fugle og insekter.

Kaprifolie - bliv klogere på beskæring og andet med Haveselskabet

Kaprifolie. Foto: Istock/Magicflute002

Lonicera hører til Caprifoliaceae (gedebladfamilien). Slægten indeholder ca. 180 arter. Her skrives kun om de slyngende/klatrende arter og sorter, som ofte kaldes for kaprifolie. Lonicera er primært udbredt på den nordlige halvkugle.
Kaprifolie tager ikke meget plads og kræver kun lidt af os haveejere. Til gengæld giver de os en masse glæde og oplevelser i form af tidligt løvspring, smukke bær, føde til humlebier og skjul til fugle som gråspurv, solsort og gærdesmutte. Mange arter blomstrer tilmed over en lang periode.

Kan klatre 20 meter

Kaprifolierne finder man i naturen i den lyse skov, skovbryn og krat. Det ligner forholdene i vores haver. Her finder de grene og tynde stammer at sno sig op ad for at komme op i lyset, hvor de blomstrer. Jeg har i gammel egeskov oplevet vores hjemmehørende art almindelig gedeblad, Lonicera periclymenum, klatre mere end 20 meter op i træer. De kan klatre på alt, der er lodret og ikke har for stor en omkreds – en tykkelse på maks. 10 cm i diameter. I haverne betyder det, at de skal placeres ved lodrette tråde, espalier, pergola, træer, buske, hegn eller andet, grenene kan gribe om.

Kaprifolierne har slyngende/klatrende grene. Blomsterne er samlet i små hoveder, og den nederste del af blomsten er vokset sammen til et kronrør. De fleste kaprifolier er meget hårdføre og skades sjældent af frost. De stiller ingen særlige krav til jordbunden. Da kaprifolierne er skov- og skovbrynsplanter, trives de bedst i læ og helst i en fugtighedsbevarende jord, men fleste kaprifolier er tolerante over for jordbunden og det danske klima. Arten henrys gedeblad, Lonicera henryi, er endda både stedsegrøn og tåler skygge godt. Derfor er der ingen undskyldning for ikke at plante kaprifolier.

Plejen er enkel og består i at sikre, at planterne har noget at klatre op ad, samt at begrænse omfanget. Kaprifolier får som alle andre klatre- og slyngplanter en stor top, der med tiden bliver vel tung. Beskæring og foryngelse bør ske sidst på vinteren, og reduktion løbende om sommeren.

Kaprifolie eller gedeblad?

Ofte kalder vi de slyngende arter for kaprifolie, men der er stadig nogen forvirring om de danske navne. Man kan støde på navnet kaprifolie, men navnet gedeblad bruges også flere steder.

Favorit hos fugle og insekter

Bærrene er røde på de fleste arter, men kan også være orange eller sorte. De smager ikke særlig godt, men er ikke giftige i små mængder. Planten indeholder bitterstoffer kaldet iridoider. Det er sikkert det, der kan smages, når man spiser bærret.

Fugle og insekter har gavn af kaprifolierne i haven. For eksempel besøges kaprifolierne af natsommerfugle, der kan nå ned til nektaren i bunden af tragten. Det er vanskeligere for humlebierne, men man kan opleve, at de bider hul tæt på bunden af tragten. Blomsternes pollen samles og ædes af mange insekter. Fugle som solsort, sangdrossel, munk, havesanger m.fl. elsker bærrene. Den tætte top giver et godt redeskjul for blandt andet solsorten og gærdesmutten.

Beskæring af kaprifolie

Kaprifolie beskæres primært sen vinter eller tidligt forår – på nær de tidligst blomstrende som fx ægte kaprifolie, Lonicera caprifolium, der beskæres lige efter blomstring.
Det vil være reduktion af kronen/toppen og foryngelse. Foryngelse er kraftig tilbageskæring til 30-50 cm’s højde.
Er det tykke, gamle grene (over tre cm i diameter), der skæres ned, skal man være opmærksom på, at de ofte har svært ved at bryde og komme med nyvækst. Her skæres der ikke så kraftigt tilbage.
Derudover kan man løbende skære planten lidt ind, så der også bliver plads til én selv i haven.

Formering

Vil man forsøge sig med selv at formere sorter af Lonicera, er stiklingeformering den bedste metode, da det sikrer, at de nye planter bliver præcis som moderplanten. Ved frøformering vil der komme en del variation mellem planterne.

De bedste arter og sorter til danske haver

De fleste af de her nævnte arter og sorter kan findes i have-
centrenes almindelige sortiment. Desuden kan kaprifolie købes via nettet på netplanteskoler som lundhede.com, plantetorvet.dk, jespersplanteskole.dk m.fl. Nogle sorter er knap så udbredte, og man må søge lidt efter dem.

Henrys kaprifolie, Lonicera henryi, stammer fra Kina. Den er stedsegrøn, stærkt slyngende og opnår en højde på seks til ti meter. Bladene er lancetformede og 8 til 12 cm lange. Blomsterne er ret små og gulligrøde i juni-juli. Frugten er et rundt, sort bær. Den er jordbundstolerant og god i sol-skygge. Den er desuden frosthårdfør.

Almindelig kaprifolie, Lonicera periclymenum 'Loly', er en dansk selektion fra DJF (Danmarks JordbrugsForskning), Aarhus Universitet, der er udvalgt af indsamlet materiale i Nordvestjylland. Er der kun plads til én kaprifolie i haven, vil jeg anbefale denne, for den er hjemmehørende som art og er dermed tilpasset vores klima og danner levegrundlag for mange af vores fugle og insekter.
Den er særdeles robust og sund. Sorten vokser kraftigt op til 10-15 meter. Blomsterne er fint velduftende og gule til gulorange. Den blomstrer fra juni til august og pø om pø til hen på efteråret. De duftende blomster og svajende grene i krat og på gærder har inspireret digtere som H.C. Andersen, St. St. Blicher, Thit Jensen m.fl. Bærret er rødt og på størrelse med et ribsbær.

Almindelig kaprifolie, Lonicera periclymenum 'Serotina'. Sorten adskiller sig fra de foregående ved at blomstre sent – fra august til september. Blomsterne er udvendigt røde og indvendigt hvide med en fin duft.

Almindelig kaprifolie, Lonicera periclymenum 'Belgica', er en kraftigt slyngende sort, tre til seks meter høj. Blomsten er rødlig og indvendigt gul med en fin duft. Den blomstrer fra juni til juli, herefter pø om pø til hen på efteråret. Bærret er rødt. Vokser bedst i sol-halvskygge og er jordbundstolerant og hårdfør.

Japansk kaprifolie, Lonicera japonica 'Aureoreticulata', kommer fra Japan og Kina og bliver fire til seks meter høj. Bladene er bredt ægformede, mørkegrønne med gul marmorering, og den dyrkes primært på grund af løvet. Blomsterne er hvidgule med en purpurrød tone udvendigt. Velduftende fra juni til september. Jordbundstolerant, men frostfølsom og skal derfor plantes på et beskyttet sted.

Guldkaprifolie, Lonicera x tellmanniana, er en krydsning fra Ungarn fra 1920. En fire til seks meter høj, kraftig slyngplante. Blomsterne er iøjnefaldende gulorange og ses fra juni til juli. Herefter blomstring pø om pø til oktober. Bærret er rødorange. Trives i sol-halvskygge og er jordbundstolerant.

Lonicera x heckrottii 'Gold Flame', er en sort fra USA fra 1962. Sorten er sund og robust. Højden er tre til seks meter, og den er meget blomstervillig. De velduftende blomster sidder i store hoveder 15-30 stk. sammen. Dyb pink udvendigt og orangegul indvendigt. Blomstrer fra juni til september/oktober. Jordbundstolerant og hårdfør.

Ægte kaprifolie, Lonicera caprifolium, er hjemmehørende i Mellem- og Vesteuropa fra Frankrig til Lilleasien. Slyngende og fire til seks meter høj. Blomsten er fire til seks cm lang og gullighvid indvendigt med et rosa skær udvendigt. Blomstrer kraftigt og er velduftende i maj og juni. Hårdfør, jordbundstolerant og klarer både sol og skygge.

Lonicera x brownii 'Dropmore Scarlet', er en canadisk sort fra 1950. Sorten er robust og sund. Højden er to til fem meter. Kaprifolien er svagt slyngende og skal derfor have lidt hjælp til at klatre. Blomsten er lysende rød til orangerød, ca. 4,5 cm lang. Kronrøret er indvendigt mørkegult til orange. Den blomstrer fra juni til september og ofte til ind i oktober. Foretrækker sol-halvskygge og er tolerant vedr. jordbund. Særdeles frosttolerant.

Kaprifolie er en sund plante

Heldigvis er der ingen alvorlige sygdomme eller skadedyr, der rammer kaprifolie. Jeg har i min tid inden for branchen kun oplevet tre sygdomme/skadegørere, der har generet kaprifolie. Det er minérflue, kaprifoliefjermøl og meldug. Skaderne har bestemt ikke været alvorlige.

Meldug, Erysiphaceae. Svampen rammer især, hvor kaprifolierne vokser under meget tørre forhold, fx under en overdækket terrasse. Her får planterne let meldug, hvilket ofte fører til, at de mister bladene. Først får bladene den hvidlige, let melede belægning (svampens hyfer), der efterhånden bliver brunlig, hvorefter bladene efterhånden falder af. Det er nærmest umuligt for os at bekæmpe svampen, men ved at fjerne angrebne blade eller skud, når de opdages, kan skaden begrænses.

Minérflue, Aulagromyza hendeliana, stødte jeg på, da jeg var i gartnerlære for mange år siden. Den har en forkærlighed for blade af både kaprifolie og gedeblad. Det er larverne, der gnaver gange inde i bladet i maj-juni. Larven bliver ca. tre mm og kan findes for enden af gangen. Gangen snor sig rundt i bladet. Skaden er ikke særlig stor. Hvis man ikke kan leve med det, kan man fjerne bladene, når man ser angrebet. Bladene skal destrueres. Der er konstateret mindst fem arter af minérflue, der er knyttet til slægten Lonicera.

Kaprifoliefjermøl, Alucita hexadactyla, er et meget smukt, lille insekt, som hører til sommerfuglene i familien mangefligede fjermøl. Den er ca. 14-16 mm stor og brun med mørke pletter. Et meget elegant møl. Det voksne møl lægger æg i unge knopper, hvor larven lever godt beskyttet.
Larven er gul med en mørk rygstribe. Larvens gnav resulterer i, at udviklingen stopper, og blomsterknopperne falder af. Det er især arter, der blomstrer sidst i juni-juli, der angribes. Den voksne sommerfugl kan ses hele året og overvintrer som voksen.