Nigella – henter himlen ned til jorden
Nigella er en lidt gammeldags sommerblomst, som fortjener en renæssance. Den har ikke blot et meget appellerende og nostalgisk udtryk, men også det store fortrin, at den er lidt ejendommelig.
Nigella er en brillant sommerblomst, som er nem at få til at trives, og som ikke kræver særlig pasning. Navnet “nigella” kommer af det latinske ord “niger”, som betyder sort, og her er det plantens sorte frø, der hentydes til.
Blomsterne, derimod, findes i mange blå nuancer fra den mest indtagende sarte blå til mørk midnatsblå og violet. Rosa og hvid er ligeledes almindelige, og en enkelt gul optræder også i arternes farvespektrum.
Usædvanlige frøkapsler
Hver af de smukke blomster, der både kan være enkelte og dobbelte, hviler på et leje af filigranagtigt løv, der i sig selv gør planten yderst dekorativ. Løvet er friskgrønt, og selve planten er velforgrenet.
Nigella har et bedårende flor, men selv efter afblomstring er blomsten iøjnefaldende, da dens fremtrædende støvfang og frøknude udvikler sig markant, i takt med at blomsterne visner. På jomfru i det grønne, Nigella damascena, er frøkapslerne særlig iøjnefaldende, da de ligner opblæste balloner.
Plantens usædvanlige finale forlænger glæden og gør nigella værd at dyrke for andet end blomstringens skyld. Afklippede stilke med frøkapsler er meget yndede af blomsterdekoratører, og de er fine i tørrede buketter, da frøstandene kan holde hele vinteren.
Så den på et solrigt sted
Nigella trives i veldrænet jord på et solrigt sted. Den kan sås fra marts til maj direkte på voksestedet. Den spirer i løbet af cirka to uger, men frøene kan også være lidt længere tid om at komme i gang. Blomstringen begynder cirka otte til ti uger efter såning, og den varer længe, især hvis man sår flere gange. I så fald kan man strække blomstringen fra juni til september.
Man behøver ikke at bruge tid på at pudse planterne af for visne blomster for at holde floret ved lige, idet den dekorative frøstand er lige så eftertragtet som selve blomsten. Hvis man vil have mest mulig glæde af de flotte frøstande, er det en god idé at så tidligt, gerne så snart man kan komme i jorden om foråret.
Nigella hører til ranunkelfamilien og er hjemmehørende i Europa og Asien, hvor den gror på stenede områder, uopdyrket land og brakmarker. Plantens naturlige voksested understreger, at dyrkningen er taknemmelig. Det er for det meste nemt at få nigella til at spire og gro i haven. Nigellaslægten rummer omkring 20 forskellige arter, som alle er enårige. Det er dog kun tre-fire af disse, som findes i almindelig dyrkning.
Foto: Kim Ahm
Nigella som krydderi
De spiselige sorte frø af sortkommen, Nigella sativa, kaldes også kalonji. De har en lækker krydret smag med et strejf af karse. I Mellemøsten, Indien, Tyrkiet og Grækenland er det bl.a. udbredt at bruge frøene som et krydret drys på brød. Nigellafrøet kan føres tilbage til det gamle testamente, og historisk set blev sortkommen anvendt som peber, før sort peber, Piper nigrum, blev udbredt. Det er kun frøet af sortkommen, der er værd at spise. Andre nigellaarter betragtes som prydplanter. Undtagelsen er jomfru i det grønne, Nigella damascena, som man udvinder æterisk olie af til parfumeindustrien.
Brug dem smukt
Hvis haven trænger til et ekstra skud charme, er det værd at overveje nigella. For selvom hjertet flyder over af betagelse, når sommersæsonens vidunderlige roser og skønne stauder folder sig ud, så er det indlysende at sætte plads af til mere jordbundne enårige sommerblomster som nigella, der giver en kærkommen variation i havebilledet.
I England er nigella en klassisk plante til cottagehaven, og også herhjemme er den med sine bedårende pastelfarver et oplagt valg, hvis man vil skabe en frodig og romantisk stemning i bedet. Lave nigellasorter blev førhen brugt som lave hække, der indrammede bedene, samt til rabatter, men naturligvis også i blomsterbedet.
Nigella findes også i mere markante kulører, som kan give haven et strejf af dramatik. Det gælder især djævlen i busken, Nigella hispanica, som også kaldes spansk nigella. Den fås i mørke farver, som har en helt særlig intensitet. De specielle blomster i markante kulører sætter trumf på et vibrerende og spændende udtryk i haven. Spansk nigella er om muligt endnu mere skulpturel end de øvrige arter i nigellafamilien, da dens frugtknude og støvdragere er yderst fremtrædende og dybt dunkle i farven.
I gamle havebøger fremhæves nigella som en fremragende snitblomst, der fylder godt i buketter. Det er derfor værd at dyrke nigella i overflod, så der er masser at plukke af. Dyrk den for eksempel i en gammeldags skærehave sammen med andre gode sommersnitblomster. Nigella hører desuden naturligt til i køkkenhaven eller krydderurtebedet blandt de kulinariske vækster. Det gælder især sortkommen, Nigella sativa, som har spiselige frø.
Nigella bryder sig ikke om omplantning. Derfor skal frøene sås direkte i krukken om foråret. Læg et lag potteskår i bunden af krukken, da nigella trives bedst i veldrænet jord. Her en stor krukke med jomfru i det grønne, Nigella damascena ‘Red Jewels’. Foto: Kim Ahm
