Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Undgå kaos i staudebedet

Der må lidt plan og orden til, hvis staudebedet skal blive smukt og harmonisk. Få havearkitekt Lisbeth Hvid tips til, hvordan du skaber orden i kaos af blomsterformer og farver.

Staudebed med kærtepileurt, purpursolhat, perovskia og græsser. Foto: Ann Malmgren

Staudebed med kærtepileurt, purpursolhat, perovskia og græsser. Foto: Ann Malmgren

Planteskolerne bugner med planter i alle farver, og det kan være svært at begrænse sig. Man får lyst til at købe en af hver af de skønne planter. Men resultatet bliver ofte rodet og skuffende, når de mange forskellige planter sættes sammen i et bed. 

Skab vekselvirkninger og kontraster

Hemmeligheden er at udnytte blomsternes forskellige former og derved skabe spændende vekselvirkninger og kontraster i bedet. Det en god idé at vælge planter indenfor samme farveskala og samme form. Det giver det ro i bedet.

Fx kan du plante havepurpursolhat, Echinacea purpurea, høstfloks, Phlox paniculata, og monarda, Monarda didyma, i forskellige rosa nuancer. Disse planter danner en meget lille kontrast, fordi blomsterformen og farven er næsten den samme.

Blomsterfarver og former

Men det er en hårdfin balance. Bedet kan nemt blive kedeligt, hvis planterne er for ensartede. Derfor er det en god idé at skabe fine kontraster i farve og form.

Det kan du fx gøre ved at plante opadstræbende, ranke og slanke planter med aksformede blomster, fx småblomstret salvie, Salvia nemorosa, perovskia, Perovskia, og indianermynte, Agastache, ind i et bed med mange kurveblomster eller skærmblomster som fx havepurpursolhat, Echinacea purpurea, asters, Aster, og røllike, Achellia.


Aksene danner et lodret modspil til de store, bredtvoksende blomsterhoveder, som har en vandret virkning i bedet. Virkningen kan yderligere forstærkes ved at vælge planter med forskellig højde og forskellig blomsterstørrelse.

Kontrasten er ikke så voldsom, hvis planten har samme farve som de øvrige planter i bedet. Mens den er mere dramatisk, hvis de aksformede planter har en afvigende farve.

Fire gode råd til et vellykket staudebed

  1. Skab ro og harmoni i staudebedet ved at bruge planter inden for samme farveskala fx lyseblå, mørkeblå og blålilla eller lyserød, pink og mørkerød.
     
  2. Det giver ro at plante mange blomster med samme form. Blomsternes vækstformer kan fx være aksformede (fx salvie, perovskia og kattehale), kugleformede (fx tidselkugle), skærmformede (fx røllike og sankthansurt) eller kurveblomstrede (fx purpursolhat og asters). 
     
  3. For meget ro og orden kan gøre bedet lidt kedeligt. Skab en spændende kontrast ved at plante små grupper af planter i en anden farve fx blålilla blomster i et bed med gule eller hvide blomster. Eller plant grupper af planter med en markant anderledes vækstform fx aksformede blomster som salvie i et bed med mange kurveblomster som fx purpursolhat.
     
  4. Anlæg staudebedet med en klippet hæk som baggrund. Det giver en spændende kontrast mellem det vildvoksende (blomsterne) og det velordnede (den klippede hæk). Eller plant en ensartet kant langs hele bedet fx en lav hæk af lavendel eller buksbom.