Hillerød kommunes vilde blomster og frøavl
Kom og hør om vilde blomster samt høst af frø og få gode råd om hvordan du selv kan øge biodiversiteten i din have.
Haveselskabet Hillerød- Allerød og Danmarks Naturfredningsforening Hillerød inviterer, i samarbejde med Hillerød Kommune, til besøg på Baunebakken ved Alsønderup. Her opformerer Hillerød Kommune frø af vilde hjemmehørende blomster.
Biolog Kirstine Thoresen-Lassen fortæller om kommunens frøsamling og om kommunens opgave med at øge biodiversiteten ved såning af frø af hjemmehørende arter hvor disse ikke naturligt indfinder sig.
Det vil også være muligt at indsamle frø, man kan tage med hjem.
Vi mødes på Baunevej 16, Alsønderup tirsdag d. 20. august kl. 17. Arrangementet slutter ved 18.30-tiden.
Arr. Hillerød Kommune, Haveselskabet Hillerød-Allerød og Danmarks Naturfredningsforening Hillerød
Alle er velkommen.
Der er begrænset deltagerantal. Max 25-30 personer efter først til mølle- princippet.
Tilmelding sker til Vibeke Rosbo på vrosbo@outlook.dk
Ps. Der er begrænset parkringsmuligheder.