BIND DIN EGEN JULEBUKET.
Blomsterdekoratør Gitte Maangnesen kommer til Hillerød
Vi har fået blomsterdekoratør Gitte Maangnesen fra Viggo Jørgensen blomster i Helsinge til at komme til Hillerød torsdag den 21. november.
Hvis du på denne dag møder op i Kedelhuset (bag biblioteket) kl. 18.30, vil du ved 22-tiden have lært at binde din helt egen julebuket.
Du vil blandt andet lære: at lave et stativ, tråde kogler, bruge rullede blade som grønt samt meget meget mere.
Vi indsamler og køber de materialer der skal bruges, og Gitte vil guide jer og vise jer til rette, så I alle får jeres helt egen buket med hjem.
For at Gitte kan nå rundt til alle, har vi måttet sætte deltagerantallet til max. 20, så skynd dig at melde dig til dette arrangement, som udelukkende er for medlemmer af Haveselskabet.
Prisen vil være 250 kr., som dækker alle materialer samt en lille forfriskning.