Drømmen om en Rododendron-skov
Drømmen om en Rododendron-skov - læs Sven Erik Ramsgaards artikel her
Drømmen om en rhododendron-skov
Jeg har altid drømt om en rhododendronskov på en plet i haven, hvor foråret er et overdådigt blomsterhav, hvor sommeren prydes af de forskellige arter og sorters smukke nyvækst og hvor vinteren forbliver grøn.
Jeg er så heldig at have områder, som er velegnet til sådan en rhododendronskov, områder, hvor planterne kan gro, uden at jeg behøver at erstatte den eksisterende jord af dyrt indkøbt spagnum.
Når jeg er så heldig, så er jeg jo næsten også nødt til at udnytte det, men en sådan forpligtigelse kan blive en dyr en af slagsen, hvis man skal købe ind til hele skoven - så jeg er gået i gang med at lave mine egne rhododendroner.
Det er lidt langsommeligt - men absolut ikke svært.
Her er de tre simple metoder, jeg anvender.
Nedkrogning af grene
Lavthængende grene fra nogle af de rhdodendroner, jeg gerne vil have flere af, kroges ned, så en del af grenen ligger under jorden. Det er min erfaring, at rodsættningen sker hurtigst, hvis grenen er halvt knækket eller skåret i med en kniv på det sted, som dækkes af jord og holdes på plads af en sten. Efter et års tid er der dannet nye rødder, så den nye rhododendron er klar til at blive skilt fra moderplanten.
Stiklingeformering
Når de nye skud på rhododendronerne er faste (juli-august) klipper jeg stiklinger, som stikkes i potter med fugtigt, men ikke våd spagnum. Potterne sættes i en lukket plasticpose, som placeres under et skyggegivende træ, så stiklingerne ikke risikerer at blive kogt en varm solskinsdag.
Så glemmer jeg alt om rhododendron-stiklingerne 2-4 måneder, hvorefter jeg fjerner posen og lader stiklingerne overvintre udendørs. Det er en simpel metode, hvor alt ikke går godt, men i skrivende stund ser det ud til, at en meget stor del af de stiklinger, jeg satte sidste år, både har sat rødder og er kommet godt igennem vinteren.
Nogle af potterne har jeg sat i drivhus på et skyggefuldt sted, både før og efter fjernelsen af plastikposen, men jeg synes faktisk resultatet her har været dårligere end udendørs. Nogle arter er nemmere at få rødder på end andre. Min tommelfingerregel er, at de småbladede næsten ikke kan mislykkes, mens nogle storbladede arter kræver lidt mere end min simple metode..
Frøformering
Sidste år forsøgte jeg for første gang at frøformere rhododendron og azaleae dels frø høstet fra egne rhododendron i haven umiddelbart før såning, dels lidt indkøbte frø. Frøene såede jeg i januar i potter fyldt med en grov fugtigt spagnum. De bittesmå rhododendronfrø blev drysset oven på spagnummen og klemt fast med en flad hånd (men ikke dækket af spagnum). Herefter kom der en plasticpose over potten, som blev placeret på det varme gulv i badeværelset.
Frøene spirede i løbet af en uge-14 dage og i løbet af yderligere en uges tid, lignede det en pottefuld karse. Men det var altså rhododendroner og azaleaer i hundredevis.
De små rhododendroner er ikke som andre indendørs såede planter, der strækker og strækker sig efter lyset. De tager det stille og roligt, så længe der er nogenlunde med lys til rådighed. I fjor satte jeg dem ud på et skyggefyldt sted i drivhuset i april, og priklede de små planter, så de fik hver deres potte en måneds tid senere. Siden har de stået udendørs, og langt de fleste har overlevet vinteren.
Når man høster frø¸ i sin egen have, kan man ikke være sikker på, hvilken farve blomsterne får. Det vil være et krydsningsprodukt, men det synes jeg egentlig kun er et ekstra spændingsmoment. Hvor længe, der vil gå inden første blomstring er et andet spændingsmoment. I heldigste fald 3-4 år, men der vil hel sikkert også være nogle, som først blomstrer om 10 år.
Men jeg er sikker på, at jeg til den tid også vil frydes over selv den usleste rhododendron-blomst.
Det er nemlig helt min egen!
Sven Erik Ramsgaard
April 2015
Jeg har altid drømt om en rhododendronskov på en plet i haven, hvor foråret er et overdådigt blomsterhav, hvor sommeren prydes af de forskellige arter og sorters smukke nyvækst og hvor vinteren forbliver grøn.
Jeg er så heldig at have områder, som er velegnet til sådan en rhododendronskov, områder, hvor planterne kan gro, uden at jeg behøver at erstatte den eksisterende jord af dyrt indkøbt spagnum.
Når jeg er så heldig, så er jeg jo næsten også nødt til at udnytte det, men en sådan forpligtigelse kan blive en dyr en af slagsen, hvis man skal købe ind til hele skoven - så jeg er gået i gang med at lave mine egne rhododendroner.
Det er lidt langsommeligt - men absolut ikke svært.
Her er de tre simple metoder, jeg anvender.
Nedkrogning af grene
Lavthængende grene fra nogle af de rhdodendroner, jeg gerne vil have flere af, kroges ned, så en del af grenen ligger under jorden. Det er min erfaring, at rodsættningen sker hurtigst, hvis grenen er halvt knækket eller skåret i med en kniv på det sted, som dækkes af jord og holdes på plads af en sten. Efter et års tid er der dannet nye rødder, så den nye rhododendron er klar til at blive skilt fra moderplanten.
Stiklingeformering
Når de nye skud på rhododendronerne er faste (juli-august) klipper jeg stiklinger, som stikkes i potter med fugtigt, men ikke våd spagnum. Potterne sættes i en lukket plasticpose, som placeres under et skyggegivende træ, så stiklingerne ikke risikerer at blive kogt en varm solskinsdag.
Så glemmer jeg alt om rhododendron-stiklingerne 2-4 måneder, hvorefter jeg fjerner posen og lader stiklingerne overvintre udendørs. Det er en simpel metode, hvor alt ikke går godt, men i skrivende stund ser det ud til, at en meget stor del af de stiklinger, jeg satte sidste år, både har sat rødder og er kommet godt igennem vinteren.
Nogle af potterne har jeg sat i drivhus på et skyggefuldt sted, både før og efter fjernelsen af plastikposen, men jeg synes faktisk resultatet her har været dårligere end udendørs. Nogle arter er nemmere at få rødder på end andre. Min tommelfingerregel er, at de småbladede næsten ikke kan mislykkes, mens nogle storbladede arter kræver lidt mere end min simple metode..
Frøformering
Sidste år forsøgte jeg for første gang at frøformere rhododendron og azaleae dels frø høstet fra egne rhododendron i haven umiddelbart før såning, dels lidt indkøbte frø. Frøene såede jeg i januar i potter fyldt med en grov fugtigt spagnum. De bittesmå rhododendronfrø blev drysset oven på spagnummen og klemt fast med en flad hånd (men ikke dækket af spagnum). Herefter kom der en plasticpose over potten, som blev placeret på det varme gulv i badeværelset.
Frøene spirede i løbet af en uge-14 dage og i løbet af yderligere en uges tid, lignede det en pottefuld karse. Men det var altså rhododendroner og azaleaer i hundredevis.
De små rhododendroner er ikke som andre indendørs såede planter, der strækker og strækker sig efter lyset. De tager det stille og roligt, så længe der er nogenlunde med lys til rådighed. I fjor satte jeg dem ud på et skyggefyldt sted i drivhuset i april, og priklede de små planter, så de fik hver deres potte en måneds tid senere. Siden har de stået udendørs, og langt de fleste har overlevet vinteren.
Når man høster frø¸ i sin egen have, kan man ikke være sikker på, hvilken farve blomsterne får. Det vil være et krydsningsprodukt, men det synes jeg egentlig kun er et ekstra spændingsmoment. Hvor længe, der vil gå inden første blomstring er et andet spændingsmoment. I heldigste fald 3-4 år, men der vil hel sikkert også være nogle, som først blomstrer om 10 år.
Men jeg er sikker på, at jeg til den tid også vil frydes over selv den usleste rhododendron-blomst.
Det er nemlig helt min egen!
Sven Erik Ramsgaard
April 2015
