En blomsterbæk

Engang imellem er der ting i haven, som falder heldigt ud ved tilfældighedernes gunst.
Til den kategori hører vores ”blomsterbæk”.

Indkørslen til  grunden  er meget skrånende, og når det regner  lidt ekstra-ordinært,  eller når sne og is smelter om foråret, forvandles indkørslen  til noget, der mere minder om en brusende bæk.

Det kan såmænd være charmerende at se på, men det var lidt træls, at vandet  gravede dybe render, hvor vi ikke lige havde planer om, at der skulle være render og  skyllede en masse jord og sand  ned på græsplænen.

Vi besluttede derfor at grave ud til et lille regnvandsreservoir for enden af indkørslen  og for at undgå, at bassinet hurtigt blev fyldt op af mudder, lagde vi granitskærver de sidste meter ned til vandreservoiret for at ”fange” noget af sandet.

Det har faktisk fungeret efter hensigten…. Men det allerbedste er dog den ”blomsterbæk”, der er opstået på granitskærverne.

Ret hurtigt begyndte selvsåede violer at spire frem mellem granitskærverne… andre steder i haven er de lidt for villige, så  i starten gik vi  og hakkede dem op…. Jeg vil heller ikke afvise, at jeg forsøgte mig med round up…

Men violer er heldigvis vedholdende….
De døde ikke alle sammen. Nogle blomstrede imellem granitskærverne og pludselig fik vi øjnene op for, at det faktisk var smukt.

Så violerne fik lov at brede sig, så de nu så godt som dækker skærverne, og når de – som nu blomstrer – ligner det  grangiveligt en bæk… en blomsterbæk, der er ligeså blå som Middelhavet.

Sven Erik Ramsgaard