Vi bliver aldrig trætte af beton i haven.
Så heldigvis bliver det igen muligt at komme på et 2-dages betonkursus, hvor man kan lave flotte kreationer til haven.
Ege Bech, kendt fra Eges Have, kurser og foredrag er instruktør. Han har stor erfaring med beton, og på kurset øser han ud af sin viden og kunnen og er meget inspirerende, og man kan faktisk få alle ens beton-ønsker opfyldt.
Mette og Erik har igen gjort klar i deres hal i Sønderholm til to hyggelige dage med kreative udfoldelser og fællesskab.
Kurset henvender sig både til nybegyndere og øvede, og der er sørget for materialer (100kr).
Forud for kurset modtager tilmeldte deltagere mails med yderligere information.
Vi begynder begge kursusdage kl 10, hvor Haveselskabet Aalborg er vært ved kaffe/te og morgenbrød.
Husk praktisk og varmt tøj og mad & drikke.
BONUS: Man kan gå en tur i Mettes have og støde både på beton og andre flotte kreative indslag og få masser af inspiration.