Åben Have i Åbybro
Besøg i en spændende landbohave med stor køkkenhave.
Lilly Bjerregaard er et levende bevis på, at selv om man er oppe i årene, kan man godt klare at holde en flot, spændende landbohave med stor køkkenhave.
Allerede i forhaven starter det med spændende bede indrammet af buksbomhække og form- klippede buske.
Af snoede stier føres man gennem skyggende bede med mange hosta og andre flotte skyggeplanter.
Dernæst føres man videre til selve haven, hvor alle de spændende ting og planter er sammensat på fineste vis, og det bliver ved og ved.