Rundvisning EUC Vest
Rundvisning EUC Vest
Mandag den 19. maj 2025 kl.19 har du chancen for at komme bag kulisserne på Morsø Landbrugsskole, som er en del af EUC Nordvest.
Denne aften får vi lejlighed til bl.a. at se væksthusene, gårdhaverne (som kan lejes til privat brug) samt en rundvisning på skolen.
Vi starter med at se de udendørs arealer, husk derfor påklædning og fodtøj efter vejrforholdene.
Vi håber naturligvis på en mild majaften.
Arrangementet slutter indendørs med rundvisning på skolen, foredrag om skolen og dens aktiviteter, samt kaffe og kage.
Faktaboks:
Morsø Landbrugsskole er beliggende i idylliske, naturskønne områder på Mors. Vi er en landbrugsskole, der ikke alene kan bryste sig af et højt fagligt niveau i den teoretiske undervisning - vi har i dén grad også grund til at være stolte, når det kommer til praksisundervisningen.
Morsø Landbrugsskole råder nemlig over et større skolelandbrug, der udover kød- og planteproduktion også tæller en omfattende egenproduktion af forskellige grøntsager, æbleplantage, vinmark og væksthus.
Faktisk er vores egenproduktion så stor, at vi er i stand til at levere friske råvarer både til fødevareuddannelserne i Culinary afdelingen og til EUC Nordvests kantiner i Nykøbing, Thisted og Thyborøn.