Virksomhedsbesøg Champost
Virksomhedsbesøg Champost
Vi skal besøge Champost, og se, hvordan det møglækre jord bliver til.
I 1962 etablerede Kresten Goul firmaet Thy Champignon og produktionen af kompost startede. Fra sin egen barndom vidste han, at hestemøg havde fantastiske egenskaber for planter og afgrøder. Hestemøget blev dengang anvendt som gødning til landbrugets afgrøder.
Efter en årelang produktion af champignon overtog sønnen Søren Goul firmaet, og produktionen forsatte med kærlighed for de gamle værdier og brugen af affaldsstoffet hestemøg. Produktionen af champignon begyndte at stagnere, og i 2003 lukkede Thy Champignon. Det blev starten på Champost.
I dag produceres komposten kun til havebrug. Den danner rammen for Champost og indgår som gødning i alle jordprodukter. Gødningen må anvendes til økologisk brug, hvilket garanterer et unikt og bæredygtigt produkt.
Der er sket en kæmpe udvikling i firmaets lange historie, men stadig har Champost hjemstavn i Thy.
Virksomheden ejes i dag af Søren Goul og sønnen Henrik Goul.
Sammen forventer de, at virksomhedens jordprodukter kan gøre en positiv forskel for naturen og for haveejernes brug af naturgødet jord til haven.