Workshop Lav dit eget håndlavede keramik til haven
Keramik kursus hos Marianne Vest.
Vil du lave din egen håndlavede kunst til haven? Kun fantasien sætter grænser, når der arbejdes med ler. Du bestemmer selv, hvad du vil lave, men er også velkommen til at tage udgangspunkt i Mariannes keramik.
Vi arbejder i stentøjsler, den ene en lys ler med lava, den anden grov mørk ler. Begge er frostsikre og kan stå ude hele året.
Kurset er to lørdage. 21. Sept. og 5. Okt. Første gang former du tingene og efter tørring brændes de. Herefter mødes vi igen for at glasere/farvelægge, inden tingene færdigbrændes.
Kursus prisen indeholder 1 kg ler, 2 brændinger, glasurer m.m. samt kaffe, the og brød.
Får du behov for ekstra ler, kan det købes for 50 kr. pr kg incl. brændinger og glasur.