
Skal du være vores næste kommunikationspraktikant?
Er du interesseret i digital kommunikation og markedsføring – og har du lyst til at prøve kræfter med arbejdet i en NGO? Så søger vi netop nu en kommunikationspraktikant til foråret 2026
Som kommunikationspraktikant i Haveselskabet vil du kunne opleve en alsidig arbejdsplads med mange forskelligartede arbejdsopgaver. Du vil sidde i et kommunikations- og marketingteam bestående af tre kollegaer. I teamet arbejder vi med fokus på at hverve og fastholde medlemmer gennem forskellige indsatser og kampagner. og vi vil styrke Haveselskabets position som Danmarks bedste univers for haveejere.
Hvem er du?
Du er nysgerrig og har lyst til at lære
Samtidig er du interesseret i digital marketing og kommunikation.
Du behøver ikke, at vide noget om have, blomster og planter
Men vi forventer, at du har lyst til at arbejde målrettet og strategisk med at tiltrække og fastholde medlemmer.
Du er under udannelse
Ligegyldigt hvilket semester du er på, har vi plads til dig
Du er samarbejdsvillig
Du kan lide at arbejde sammen med andre og bidrage positivt til teamet
Dine arbejdsopgaver
I Haveselskabet er der højt til loftet – og endnu højere, hvis du træder ud i haven. Derfor har du mulighed for at præge dit praktikforløb i den retning, du ønsker. Hvis du har et højt drive inden for PR, marketing eller noget helt tredje, vil vi så vidt muligt tilrettelægge, at du kan udfolde dig inden for dit felt. Samtidig håber vi selvfølgelig, at du også har mod på at få nye redskaber og retninger med i bagagen.
Her er nogle af de opgaver, du kan forvente at prøve kræfter med:
- Udvikling og eksekvering af kampagner
- Udvikling af contentplan samt content creation
- Community management og daglig drift af vores sociale medier
- Daglig drift og vedligeholdelse af hjemmeside og Haveselskabets app
- Online annoncering
- E-mail marketing
- Influencersamarbejder
- Planlægning af og assistance ved webinare
- Drift af digitale skoleforløb
- Pressearbejde
- Diverse undersøgende opgaver herunder research, afrapportering og lignende
Du kommer til at lære, at arbejde tværmedielt og få en forståelse for, hvordan kommunikationen på tværs af medier har et samspil. Du vil også få indblik i produktionen af et magasin, da vi samarbejder tæt med Haveselskabets redaktion som udgiver Danmarks bedste Havemagasin, HAVEN.
Hvem er vi?
Det Kongelige danske Haveselskab - også kaldet Haveselskabet er en nonprofil forening med over 650 frivillige og 25.000 medlemmer. Vi er en forening for havemennesker. Vi er dem, de dyrker og deler haveglæden med. Vi udgiver også magasinet HAVEN 8 gange om året til vores medlemmer.
Vi vil inspirere og motivere danskere til at dyrke have, hvad enten det er nyttehave, prydhave, vild have eller noget helt fjerde - der er plads til alle i Haveselskabet. Dette gør vi med mange typer aktiviteter herunder magasinet HAVEN, annoncering, sociale medier, nyhedsbreve, SEO, influencermarketing, webinarer med flere. Vi har de seneste år styrket vores indsats på digitale og sociale medier. Vi har 41.000 følgere på Instagram, 59.000 følgere på Facebook, sender nyhedsbreve ud til over 60.000 modtagere.
Hver dag får vi lov til at fortælle vores medlemmer og potentielle medlemmer om alt det fantastiske havelivet byder på.
Praktisk info:
Din arbejdsplads kommer til at være på vores kontor i Søborg - Tobaksvejen 23A, 2680 Søborg. Der er tale om 37 timer om ugen medmindre andet aftales. Hertil kan du også forvente at der er mulighed for hjemmearbejdsdage.
Har du nogle spørgsmål til praktikken, er du velkommen til at ringe eller skrive til Bente Yde Enert, Presse- og Kommunikationschef, på be@haveselskabet.dk eller på tlf. 40 40 24 20
Send motiveret ansøgning og CV til be@haveselskabet.dk
Vores tidligere praktikant, Ann, fortæller
Haveselskabet er en spændende og inspirerende arbejdsplads. Mine kollegaer er søde og hjælpsomme, tonen er uformel, og der er plads til både grin og seriøsitet.
Når det kommer til mine arbejdsopgaver, har jeg fået lov til at prøve kræfter med mange forskellige områder - præcis som jeg havde ønsket mig. For mig er praktikperioden den bedste mulighed for at eksperimentere, få erfaringer og finde ud af, hvad jeg synes er spændende, og hvilken retning jeg vil gå efter endt uddannelse. I Haveselskabet har jeg blandt andet lavet nyhedsbreve, der er sendt ud til flere tusinde mennesker, leveret indhold til vores sociale medier, haft ansvar for markedsføring af events og produkter, arbejdet med SEO og optimering af vores webshop, været til influencerevnet og meget mere.
Der er virkelig ikke det, du ikke kan få erfaring med, hvis du ønsker det. Min praktikvejleder Katrine har været super god til at skræddersy et praktikforløb, der passer til mine interesser og mål. Der er hele tiden mulighed for at dreje forløbet i den retning, jeg ønsker.
Hos Haveselskabet er der ingen dumme spørgsmål. Jeg ved ærligt talt ikke meget om forkultivering, beskæring af træer eller, hvornår tulipanløg skal i jorden - men jeg har en interesse for området og så har jeg kollegaer, der er eksperter i haveviden og altid er klar til at dele ud af den.
Uanset hvilket semester du er på, kan jeg virkelig anbefale at søge praktik hos Haveselskabet, hvis du ønsker at udvikle dig i gode og trygge rammer, og hvis du vil prøve kræfter med en spændende NGO i fuld udvikling. Du får mulighed for at tage ansvar fra dag ét, samtidig med at du arbejder med meningsfulde projekter, der har en reel indflydelse. Samtidig er du en del af et inspirerende og kreativt arbejdsmiljø, hvor du kan fordybe dig i opgaver, der matcher dine interesser og styrker.

Det kan du forvente
Som praktikant i Haveselskabet kan du se frem til en spændende og udfordrende jobopgaver med mulighed for masser af ansvar og udviklingsopgaver.
Du får løbende sparring på dine opgaver
- Og vi vil afholde praktikmøder med dig, hvor vi assisterer dig og sætter retningen for de opgaver, du skal løse.
Det skal være sjovt og hyggeligt at gå på arbejde
- Og det vil du opleve hos Haveselskabet. Vi er en forening med hyggelig og uformel tone.
Ingen dage er ens
- Og sommetider er vi på tur rundt i landet for at se haver, besøge planteskoler, lave optagelser, sende live, møde de frivillige, deltage i events mv..
Frihed under ansvar
- Du vil opleve en arbejdsplads med frihed under ansvar og få mulighed for også selv at sætte dit aftryk på indhold, produktioner og typer af opgaver.