Gå til hovedindhold
Frodig køkkenhave. Foto: Niels Ole Dam.
Frodig køkkenhave. Foto: Niels Ole Dam.
Artikel - Sådan gør du

Sådan gøder du køkkenhaven

Afgrøderne bliver større, flottere og sundere, hvis man gøder, så enkelt er det. Men med hvad og hvor meget skal man gøde de forskellige planterne i køkkenhaven? 
Redigeret af Gusta Clasen. Med bidrag fra Bente Mortensen og Frank Kirkegaard. - 
tor. 2. Mar. kl 17:04

Struttende, sunde salater, kål og gulerødder er drømmen for enhver køkkenhaveejer, og hvis jorden er frugtbar, kan man godt få et pænt udbytte uden at gøde i nogle år. 

Men i en køkkenhave fjerner man hvert år næringsstoffer fra jorden, når man høster grøntsagerne, og efterhånden vil der blive mangel på de vigtige næringsstoffer. 

Det betyder, at planterne vil gro dårligere, og udbyttet blive ringere. Derfor er der brug for at tilføre næringsstoffer med en eller anden form for gødning, hvis jorden ikke skal blive udpint med tiden. 

Doserer man gødningen rigtigt, vil planterne trives og give et stort udbytte af høj kvalitet. Af de tre essentielle næringsstoffer: kvælstof, fosfor og kalium, er kvælstof det vigtigste. Læs mere om, hvordan de forskellige næringsstoffer virker i: Guide til gødning

Hvilken slags gødning skal man bruge?

Man kan groft dele gødning op i to typer: Organisk gødning og mineralsk gødning:

Hestegødning. Foto: Flickr

Organisk gødning

Organisk gødning kan være alt fra dyremøg og kompost til forarbejdede produkter, som for eksempel blodmel eller komposteret dyregødning, der sælges i poser ligesom den mineralske gødning.

 

NPK-gødning. Foto: Frank Kirkegaard.

Mineralsk gødning

Mineralsk gødning kaldes også kunstgødning eller bare NPK-gødning. Næringsstofferne i den mineralske gødning findes som næringssalte og kan som regel optages af planterne straks. Der findes dog også langsomtvirkende mineralske gødninger.

De forskellige typer gødninger har hver deres fordele og ulemper. Dem kan du læse mere om i artiklen: Guide til gødning 

Behovet for gødning er forskelligt

Selv om forholdet mellem næringsstofferne er nogenlunde ens i forskellige grøntsager, er der stor forskel på deres samlede behov for næringsstoffer i løbet af vækstsæsonen. 

Rodfrugter, kål, salat og krydderurter har forskellige behov for næring, både i forhold til hvor kraftigt de vokser og hvor stort udbytte, de giver. Den kompakte kål, som har et stort tørstofindhold, har fx et stort behov for gødning, mens salat, som er mere vandholdig, har et mere moderat behov. 

Du kan se kvælstofbehovet for de mest gængse grøntsager i tabellen herunder.

Kvælstofbehov hos forskellige afgrøder 

I oversigten herunder er de mest gængse grøntsager inddelt efter deres behov for kvælstof. Tabellen er lavet efter: ”Vejledning om gødskning og harmoniregler”, 2012-2013, Naturerhvervsstyrelsen.

De laveste tal angiver behovet for kvælstof i en lerjord, mens de højeste angiver behovet i en sandjord.

Kål. Foto: Flickr

Stort behov: 20-25 g kvælstof (N)/m2

Bladselleri
Blomkål
Broccoli
Hvidkål
Knoldselleri
Porre*
Rosenkål
Rødkål
Savoykål
Spidskål

 

Salat. Foto: Niels Ole Dam

    Mellem behov: 15-20 g kvælstof (N)/m2

    Fennikel
    Grønkål
    Kartoffel
    Kinakål
    Løg*
    Pak choi
    Pastinak
    Radise
    Rodpersille
    Rødbede
    Salat
    Tomat

     

    Gulerødder. Foto: Flickr

    Lille behov: 10-15 g kvælstof (N)/m2

    Frugt- og bærbuske
    Gulerod
    Krydderurter
    Spinat
    Squash
    Sukkermajs

    *) Trives bedst ved højt pH (dvs. Over 7)

    Ærter og bønner er ikke med i tabellen, da de er selvforsynende med kvælstof, men de har fortsat brug for næringsstoffer som fosfor og kalium. 

    Her kan du se eksempler på, hvor meget kvælstof, der er i forskellige typer af gødning.

    Forskellige gødningers indhold af kvælstof (N), Fosfor (P) og kalium (K).

    I tabellen kan du se, hvor meget gødning du skal bruge for at forsyne planterne med 5 gram kvælstof per m2.

    Gødning N (%) P (%) K (%) Svarer til 5 g N/m2
    Nitrophoska   12    3    4        41,7 g
    Kongerslev Kalksalpeter  15,5    0    0        32,3 g
    Weibulls Hønsegødning    4   1,5    2        125 g
    Weibulls Blodmel   13    0    0        38,5 g
    Kompost (genbrugsplads)   0,5   0,1   0,3          1 kg *)
    Hestegødning   0,8   1,8   13,5        625 g **)
    Pindstrup Drivhusgødning   4,1   1,4    5,8         0,12 l
    Brændenældevand   0,36     0,047      0,514             1,4 l ***)

     

    Bag om tallene

    Vær opmærksom på, at kun en del af næringsstofferne i organisk gødning frigives det første år.

    *) Indhold i kompost som kan hentes på genbrugspladser i Københavnsområdet. Iflg. leverandørens analyser indeholder det 3,6 kg kvælstof/m3 svarende til 0,5%. Kun knap en tiendedel af kvælstoffet frigives det første år.

    **) Hestegødning i dybstrøelse indeholder omkring 0,8% kvælstof, 1,8% fosfor og 13,5% kalium i gennemsnit, men der er meget stor variation. Næringsstofindholdet afhænger bl.a. af hestens foder, type og mængde af strøelse samt vandindhold. Mellem ½ og 1/3 af næringsstofferne frigives samme år.

    ***) Brændenældevand af 1 kg friske grønne brændenælder i 10 l vand indeholdt ca. 0,36% kvælstof iflg. en svensk undersøgelse, men kun ca. ¼ var tilgængeligt for planterne med det samme. 

    Fremstilling af brændenældevand. Foto: Frank Kirkegaard.

    Et eksempel: Gødning af kål dyrket på lerjord

    Kål, som dyrkes på lerjord, brug for 20 g kvælstof per m2 i løbet af vækstsæsonen.

    I eksemplet er anvendt kunstgødning:

    • Start med at sprede 5 g kvælstof i forbindelse med såning eller udplantning midt eller sidst i april.
    • Tilfør 10-15 g kvælstof igen i maj-juni, når væksten er størst. Lave temperaturer og eventuel mangel på vand vil give en langsom vækst, og her kan man fordele gødningstilførslen over tre omgange i stedet for to.
    • Vent med de sidste 5 g, hvis væksten er mere moderat.

    Tilfører man 20 g kvælstof, svarer det til at udbringe 135 g NPK-gødning med et kvælstofindhold på 15%. De fleste all-round-gødninger har et N-indhold på mellem 10-20% og en god balance mellem N, P og K, der ligger tæt på det optimale forhold for planten.

    Jordens betydning for mængden af gødning

    Gødningsbehovet afhænger også af, hvor mange tilgængelige næringsstoffer, der allerede findes i jorden.

    Det har desuden betydning, om jorden er sandet eller leret. Der skal bruges mest gødning på sandede jorde, da de har sværere ved at holde på næringsstofferne.

    Sådan gør du

    Hvordan du præcis skal gøre, når du gøder køkkenhaven, afhænger af, hvilken type gødning du vælger at bruge. Du kan læse mere om, hvordan du bruger de forskellige typer i disse artikler:

    Mangler planten kvælstof?

    Med lidt erfaring er det muligt at se på en plante, om den mangler kvælstof. Se efter disse tegn: 

    • Planterne bliver tynde i toppen
    • De får mindre blade.
    • Har en unormal vækst.
    • Får en lysere farve og bliver efterhånden gule.

    Gule blade kan også skyldes andre årsager, men når bladene er jævnt gule over det hele, og det begynder først hos de ældste blade, er det en forholdsvis sikker diagnose på kvælstofmangel.  

    Undgå at overgødske

    For meget kvælstof resulterer i kraftig bladvækst, og det kan gå ud over blomstring og frugtsætning.

    Hvis der gives mere gødning, end planterne kan optage, vil nogle af næringsstofferne blive i jorden, mens andre risikerer at blive vasket ud. Især kvælstof i form af nitrat (NO3-) udvaskes nemt, og kan derved skade natur og miljø.

    For at undgå at give for meget eller for lidt kvælstof, er det bedst at fordele gødningen henover sæsonen. Specielt på sandjorde er der vigtigt at give lidt, men ofte. Giv gødning ca. en gang om måneden og højst fem gram kvælstof per m2 ad gangen.

    Bliv medlem af Haveselskabet

    For kun 345 kr. får du 5 numre af Danmarks bedste havemagasin HAVEN, gratis rådgivning og mange andre medlemsfordele.