Gå til hovedindhold
Foto: Karna Maj.
Foto: Karna Maj.
Artikel - Artikel for alle

Guide: Planlæg sædskiftet i køkkenhaven

Et godt sædskifte giver frodigere og sundere planter i køkkenhaven. Du begrænser sygdomme, skadedyr og jordtræthed ved at lade afgrøderne skifte til en ny plads hvert år.Her får du vores guide til at planlægge et godt sædskifte.
Karna Maj - 
03. juli 2018

Det er ikke altid, at grønsagerne bliver lige så store og flotte, som vi drømmer om, selv om vi køber de rigtige frø, sår på det rigtige tidspunkt og gøder tilstrækkeligt.  

Årsagen skal ofte findes i jorden, som vi dyrker i. Problemerne kan skyldes:

  • Jordtræthed, som opstår, når den samme afgrøde er blevet dyrket samme sted i for mange år i træk.
  • Sygdomskim fra tidligere syge afgrøder.
  • Skadedyr, som overlever vinteren i jorden.

Alle tre ting kan forebygges ved at anvende sædskifte, dvs. ved at rotere afgrøderne i haven, så der går 4-6 år imellem, at samme afgrøde eller andre af dens familiemedlemmer dyrkes på det samme sted.

Sædskifte efterligner naturens mangfoldighed

Ved at bruge sædskifte forsøger man at efterligne den mangfoldighed, der er ude i naturen, hvor planterne vokser mere blandet end i en køkkenhave. 

Sædskiftet efterligner naturen, hvor planterne vokser mellem hinanden som i denne grøftekant. Foto: WikimediaI et sædskiftet forsøger man at efterligne naturen, hvor planterne vokser mellem hinanden som i denne grøftekant. Foto: Wikimedia.

De fleste sygdomme er som regel knyttet til bestemte arter. De spreder sig derfor ikke så let, når planter af samme art vokser med god afstand. Det er årsagen til, at man sjældnere ser planter, der er ramt af plantesygdomme i naturen end i køkkenhaven.

Det samme gælder skadedyrene, der ofte kun lever og opformerer sig på bestemte arter. I naturen, hvor planter af samme art står mere spredt, er det sværere for dyrene at finde dem. Derfor opformerer skadedyrene sig heller ikke så voldsomt i naturen som i en køkkenhave, hvor mange afgrøder af samme slags er koncentreret på ét sted. 

Urteagtige planter i naturen vokser som regel heller ikke det samme sted i mange år i træk. De holder flyttedag og etablerer sig et sted med frisk jord. Det giver en sund vækst. Et eksempel på dette, som også kendes fra haven, er mynte, der flytter sig for at finde ny jord. Den oprindelige plante mistrives og går til sidst ud.

Mynte kan bevæge sig langt omkring, hvis den får lov. Foto: Wikimedia.

Mangfoldighed i køkkenhaven

I køkkenhaven kan man godt forsøge at efterligne naturen ved at plante de enkelte afgrøder blandet mellem hinanden som i en grøftekant. Den metode kan  fint anvendes i små bede eller plantekasser. 

Det er dog ikke en særlig effektiv måde at dyrke mange afgrøder på, så i en køkkenhave fungerer det bedre, hvis man rotere de enkelte afgrøder i et såkaldt sædskifte. Det vil  sige, at man hvert år flytter en afgrøde fra en placering i køkkenhaven til en anden, så der går mange år mellem, at samme afgrøde vokser på samme sted i køkkenhaven. 

Sædskiftet vil begrænse både jordtræthed, skadedyr og sygdomme. Til gengæld kræver det en del planlægning, og at man holder rede på, hvor afgrøderne vokser de enkelte år.

Hvis man sørger for et godt sædskifte, får man frodige og sunde planter i køkkenhaven. Foto: Karna Maj.

Plantefamilier

I sædskiftet skal man ikke blot tage hensyn til hver enkelt afgrøde men også de afgrøder, som den er beslægtet med. Planterne i en plantefamilie hjemsøges nemlig af de samme skadedyr og sygdomme, det man kalder familiesygdomme. 

Man skal således ikke kun undlade at dyrke gulerod efter gulerod, men også alle de andre arter i skærmplantefamilien, som gulerod tilhører, dvs. bl.a. rodpersille, persille, fennikel og dild. 

Her kan du se en oversigt over plantefamilierne i køkkenhaven og deres medlemmer:

Amaranthfamilien (Amaranthaceae): Rødbede, spinat, sølvbede, bladbede, mælde, amaranth, quinoa.

Aspargesfamilien (Asparagaceae): Asparges.

Græsfamilien (Poaceae): Majs, havre, rug, byg, hvede.

Græskarfamilien (Cucurbitaceae): Agurk, græskar, squash, melon.

Gedebladsfamilien (Caprifoliaceae): Vårsalat.

Ærteblomstfamilien (Fabaceae): Ært, hestebønne, havebønne, sojabønne, jordnød, kløverarter, vikke.

Korsblomstfamilien (Brassicaceae): Hovedkål, kinakål, rosenkål, blomkål, broccoli, blomsterkål, grønkål, kålrabi, kålroe, majroe, knudekål, radise, strandkål, karse, raps, rybs, sennep, rucola, pak choi, tatsoi, mizuna, sareptasennep.

Natskyggefamilien (Solanaceae): Kartoffel, tomat, chili, peberfrugt, aubergine, tomatillo.

Skærmplantefamilien (Apiaceae): Gulerod, pastinak, bladselleri, knoldselleri, rodpersille, fennikel, persille, kørvel, dild, koriander.

Løgfamilien (Alliaceae): Løg, hvidløg, porre, asparges, forårsløg, japanporre, purløg.

Kurvblomstfamilien (Compositae): Hovedsalat, pluksalat, bindsalat, julesalat, endivie, havrerod, skorzoner, mælkebøtte, artiskok, jordskok, kardon.

Rosenfamilien (Rosaceae): Jordbær, hindbær, brombær, æble, pære, blomme, kirsebær, kvæsurt, kvæde, surbær, mispel m.fl.

Rubladfamilien (Boraginaceae): Honningurt, hjulkrone.

Kål tilhører korsblomstfamilien, Det er ekstra vigtigt, at kålen og alle i samme familie dyrkes med mindst 4-6 års mellemrum, da man ellers risikerer at få den frygtede plantesygdom kålbrok, som kan gøre det umuligt at dyrke kål i op til 10 år. Foto: Karna Maj.

En nem sædskifteplan

For at få sunde planter med færrest mulige sygdomme og skadedyrsangreb skal du som nævnt tidligere rotere afgrøderne i køkkenhaven, så der er mindst 4 år imellem, at planter fra samme plantefamilie dyrkes på samme sted. 

Ærter og kål er det dog bedst ikke at dyrke oftere end hvert 6. år. 

Eksempel på et 6 årigt sædskifte: 

1) Kål (korsblomstfamilien)
2) Kartofler og tomater (natskyggefamilien)
3) Løg, hvidløg og porrer (løgfamilien)
4) Bønner og ærter (ærteblomstfamilien)
5) Majs, agurker, græskar, squash, salat, rødbeder (græs-, græskar- og amaranth- og kurveblomstfamilien)
6) Gulerod, persille, rodpersille, pastinak, selleri, dild (skærmplantefamilien).

Her er haven opdelt i mindre bede og der dyrkes én slags grønsager i hvert bed. Det gør sædskiftet overskueligt. Majs, bønner og kål under bionet og længst væk gulerødder under fiberdug. Foto: Karna Maj.

Sådan bruger du sædskiftet i praksis

Inddel køkkenhaven i seks lige store arealer. Du kan godt have flere bede i hver af de 6 arealer, bare de 6 arealer har ca. samme antal m2. 

Det 6 årige sædskifte flyttes nu hvert år, så afgrøderne fra de forskellige plantefamilier dyrkes på et nyt areal i køkkenhaven.

Eksempel på nemt sædskifte:

Her er som eksempel brugt en enkelt afgrøde fra hver familie:

1. år:

Areal 1: Kål
Areal 2: Kartofler
Areal 3: Løg
Areal 4: Bønner/ærter
Areal 5: Majs
Areal 6: Gulerod

2. år:

Areal 1: Gulerod
Areal 2: Kål
Areal 3: Kartofler
Areal 4: Løg
Areal 5: Bønner/ærter
Areal 6: Majs

3. år: 

Areal 1: Majs
Areal 2: Gulerod
Areal 3: Kål
Osv.

Det syvende år startes der forfra, og sædskiftet er som for første år.

Tilpas sædskiftet efter dit behov og din have

En ting er principperne i et sædskifte – noget helt andet er at tilpasse det til netop de afgrøder, som du gerne vil dyrke i haven, og de mængder, du vil dyrke dem i. 

Måske dyrker du slet ikke kål eller majs, eller måske har du helt droppet gulerødderne, men vil gerne have mange kål. 

I praksis er det også nødvendigt at tage hensyn til sol, skygge og læ i haven. Tomater og bønner skal have både sol og læ, så de har det sikkert bedst i en bestemt del af haven. Modsat kan der være bede med så meget skygge, at det kun er et mindre antal grønsager, der vil blive en succes. 

Men husk altid hovedreglen med minimum 4 år mellem, at plantefamilierne dyrkes på samme areal, og gerne 6 år mellem kål og ærter.

En plan er nødvendig

Det er nødvendigt hvert år at føre en logbog over, hvad der vokser hvor i køkkenhaven. Ingen kan huske, hvad der blev dyrket i køkkenhavens bede for 3 år siden.

Når grøntsagerne først er høstet, kan det såmænd være svært nok at huske, hvad man dyrkede i de forskellige bede samme år. Derfor har du brug en sædskifteplan, så du kan se flere år tilbage. Her skal du kunne slå op, hvad der har været dyrket på netop det stykke jord, hvor du vil plante og så en ny afgrøde. 

Det letteste er at lave en oversigt for hvert bed og her skrive årstal, og hvad der har været dyrket. Så kan du hurtigt se, om der er gået nok år, siden du sidst har dyrket en grønsag af samme plantefamilie. 

Eksempel på sædskifteplan for et bed:

2018: Rodpersille og pastinak
2017: Porrer 
2016: Kål 
2015: Salat og rødbeder
2014: Bønner og ærter
2013: Kartofler
2012: Løg
2011: Majs, spinat og salat

Avanceret sædskifte 

Når man har fået styr på det helt basale 6 årige sædskifte, og er klar til nye udfordringer, kan man kaste sig ud i et mere avanceret sædskifte, som er endnu bedre.

I den her store have er der flere bede i hvert sædskifte, og de er placeret forskellige steder i haven. Foto: Karna Maj.

Blandingskultur i sædskifteplanen

Man kan fx øge mangfoldigheden i bedene endnu mere ved at dyrke rækker med afgrøder fra forskellige plantefamilier ved siden af hinanden i bedene. Det kalder man ”naboplanter” eller ”blandingskulturer”.

Der findes både gode og dårlige naboplanter, så det er vigtigt at vælge de rette naboer. 

Gode naboplanter er f.eks.:

  • Løg og gulerødder
  • Porre og vintergulerødder
  • Kål og bønner
  • Majs og squash. 

Naboplanterne kan bidrage til at gemme afgrøderne lidt mere for skadedyrene, men forvent ikke, at blandingskulturer er lige så effektivt mod skadedyr som at overdække med insektnet.

Naboplanterne gør sædskiftet lidt mere indviklet, så det er ekstra vigtigt at holde styr på, at det bliver overholdt for alle afgrøderne i blandingskulturen. 

Eksempel på et 4-årigt sædskifte med blandingskultur:

1. Kartofler, tomat og valske bønner
2. Kål, ærter og bønner
3. Majs, græskar, squash, spinat, rødbeder
3. Gulerødder, persillerødder, pastinak, selleri, persille, dild, løg og porrer

Løg og vintergulerødder er gode naboplanter, og når løgene er høstede får vintergulerødderne god plads. Men løgene beskytter ikke effektivt mod at gulerodfluen lægger æg ved gulerødderne. Foto: Karna Maj.

Flere bede i hvert sædskifte

Det er også muligt at planlægge et endnu bedre sædskifte ved at have flere bede indenfor samme sædskifte, så der går endnu længere mellem, at du dyrker afgrøder samme sted. 

Eksempel på sædskifte med flere bede:

Du har 3 bede indenfor det areal (sædskifte), hvor du dyrker afgrøder af ærteblomstfamilien dvs. ærter og bønner.

Ideen er, at du så starter med at have ærter i bed 1 og bønner i bed 2 og 3. Når du når frem til samme areal 4 år senere, dyrker du ærter i bed 2, og 4 år senere dyrker du så ærterne i bed 3. Det betyder, at der nu går 12 år mellem, at du dyrker ærter samme sted.

Ærter skal helst ikke dyrkes oftere end hvert 8. år, da de ellers trives dårligere. Foto: Karna Maj.

Sædskifte med flere hold afgrøder 

Hvis man dyrker flere afgrøder i samme bed i løbet af en sæson – eller sår efterafgrøde eller grøngødning, skal man virkelig holde tungen lige i munden for at overholde et sædskifte. 

Kløver bruges fx ofte som grøngødning, og hvis man ikke overholder sædskiftet for denne plante, kan der opstå kløvertræthed, så planterne slet ikke vil vokse. 

Det er derfor også vigtigt at inddrage efterafgrøder i sædskifteplanen, så man notere alt ned, som dyrkes i et bed.

Eksempel på avancereret sædskifte i et bed:

 Årstal   Forafgrøde  Hovedafgrøde  Efterafgrøde
 2018  Spinat  Bønner  Rug og vintervikke
 2017  Salat  Majs og sneglebælg   (kløver)    -
 2016  Sneglebælg (overvintret)  Kål    -
 2015    -  Tidlige kartofler  Havre, honningurt,  boghvede

Træk til siden, hvis du ikke kan se hele skemaet (på mobilen)

Her dyrkes der salat og spinat som 2. afgrøde efter løgene er taget op. Der er også givet plads til en række grøngødningsplanter med honningurt og boghvede, som snart vil blomstre. Bagved porrer og kål. Foto: Karna Maj.

Blomster i køkkenhaven

Det er en rigtig god ide at dyrke insektvenlige blomster i køkkenhaven, da de tiltrækker og giver føde til havens nyttige insekter. 

De fleste blomster er ikke i samme plantefamilie som havens grønsager. Det gælder f.eks. tagetes og cosmos.

Citronagurk og chili er her plantet sammen med småblomstrende tagetes, som tiltrækker mange nyttige insekter. Foto: Karna Maj.

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN sætter her i februar fokus på stauder: Så dem selv, skab forrygende bede, stauder til kanten og stort portræt af vortemælk. Få 5 numre for 345 kr. – lige til foråret.