Sådan bliver du frøsamler
Økologiske blomsterfrø, eventyrlige buketter og magiske blomsterfrø er Rikkes helt store passion.
Sådan bliver du frøsamler.
Vi har tidligere haft Rikke til at holde foredrag om økologiske blomster og vaser, hvor flere medlemmer fik mod på at lave buketter. Nu håber vi på at Rikkes nyeste bog og foredrag om magiske blomsterfrø kan inspirere jer til at samle jeres egne frø ind og bruge dem.
Rikke deler ud af sin årelange erfaringer med at tage frø fra blomster, rense dem og så dem med succes- med metoder, hvor alle kan være med.
Økologiske blomster, eventyrlige buketter og blomsterfrø er Rikkes store passion. Hun har tidligere udgivet bøger om de to første emner, og med MAGISKE BLOMSTERFRØ sluttes blomstercirklen.
I bogen gennemgår Rikke omkring 80 af sine egne favoritblomster, som hun har inddelt i 8 kategorier efter, hvordan deres frø høstes og renses – en praktisk tilgang, der gør det lettere at prioritere, hvad man selv har mod på at gå i gang med.
Undervejs giver hun gode tips til at tørre blomsterne og bruge dem i buketter.
Bogen indeholder også en introduktion til frøets livscyklus og en let tilgængelig gennemgang af de dele af plantevidenskaben, man som minimum skal kende til for at få succes som frøsamler.
»I en verden fuld af pesticider, hvor frø, som har brødfødt nationer i århundreder, er erstattet af frø, der er blevet forædlet, manipuleret og patenteret af store multinationale selskaber, er det vigtigere end nogensinde at være bevidst om, hvad der foregår«, siger Rikke Lentz, »og at dyrke egne planter og tage frø fra dem bidrager ikke alene til din mentale sundhed, men også til biodiversiteten. Det er bare om at komme i gang.«
Tekst er udpluk fra pressemeddelelse om bogen Magiske blomsterfrø
Fotos: Tina Brok Hansen
Find arrangement
Haslev bibliotek lokale Romanen, Jernbanegade 62, 4690 Haslev - | Åben i Google Maps






