Plantemarked ved Søllestedgaard Gods på Lolland. Obs. tilmelding for standholdere inden d. 9. maj 2024
Område omkring Søllestedgaard Gods, hvor ALLE er velkomne til at medbringe planter eller/og haverelaterede emner.
Forårsplantemarkedet i området omkring Søllestedgaard Gods på Lolland.
Standholdere kan møde fra kl. 11.00 (ikke før). Kør ind fra Søllestedgårdvej.
Gæster kan møde fra kl 13.00 (ikke før)...
Det vil komme til at stå på vores hjemmeside, samt på vores Facebook-side, hvis vi må aflyse fx pga. regn eller andet.
På dagen for plantemarkedet er det muligt at besøge Brasseriet til et lille traktement (for egen regning), men man er også velkommen til at medbringe sin egen madkurv.
Bestyrelsen for Haveselskabet - Lolland afd. og Guldborgsund afd., samt godsejer Ulrik Th. Jørgensen byder denne dag velkommen i smukke omgivelser og håber, vejret er med os.
Kira Reiter, der er landskabsarkitekt og tilknyttet begge afdelinger, og som også ejer firmaet JORD - Landskab og Plantedesign, kommer også, og du er som gæst ved plantemarkedet velkommen til at spørge Kira til råds om diverse udfordringer med din have eller vedr. dine planteplaner, så tag endelig dine spørgsmål med på dagen, så I kan få en snak om dem.
Info:
Dato: Søndag d. 12. maj 2024 kl. 13 – 16, hvilket er på ”MORS DAG” 😊
Sted: Område omkring Søllestedgaard Gods, Søllestedgårdvej 4, 4920 Søllested
Pris for en stand: 75 kr. (betales ved ankomst)
Entré for gæster: 30 kr.
STANDHOLDERE: Medbring planter i potter, forsynet med navneskilte, og/eller andre haverelaterede emner.
OBS: VI ARRANGERER I ÅR ET OMRÅDE, HVOR BØRN UNDER 12 ÅR KAN HAVE DERES EGNE STANDE (dette er gratis).
Standholdere kan møde fra kl. 11.00. Bestyrelsen hjælper jer på plads.
Tilmelding for standholdere inden d. 9. maj 2024 til Pia Jensen via telefon 29401560 (efter kl. 19.00), sms på alle tidspunkter, eller via mail: pia.jensen.07@gmail.com.
GÆSTER: KOM ikke alle sammen kl. 13, men spred jer hen over arrangementets åbningstid (kl. 13 - 16), også af hensyn til mulighed for traktement.
Så er det bare at håbe, at vejret er med os denne dag.
Billeder er fra sidste års plantemarked, fotocredit til Pia Jensen.
OBS vedr. traktement (frokost i restauranten skal dog forudbestilles: tlf.nr.: 33232425).
Brasseriet står for følgende ved plantemarkedet:
På gårdspladsen sælges der grillede fasanpølser & kartoffelsalat til god pris (det kan dog ikke forudbestilles, og man må påregne lidt ventetid og der er almindeligt åbent i restauranten. Skal man have specialkaffe såsom latte eller capuccino kan dette medtages udenfor i engangsemballage.
Find arrangement
Område omkring Søllestedgaard Gods, Søllestedgårdvej 4 Søllested 4920 - | Åben i Google Maps