Vejen til en nemmere have - Foredrag med havearkitekt Kira Reiter
Er tiden knap eller er ryggen bare ikke hvad den har været, så ..... Se nærmere på hjemmesiden vedr. yderligere info.
Er tiden knap eller er ryggen bare ikke hvad den har været, så skal du nok overveje om du skal omlægge hele eller dele af din have, så den bliver mindre krævende, men samtidig er skøn og dejlig at opholde sig i.
Kom med til foredrag d. 1. oktober 2024 kl. 19.00, hvor Kira Reiter, havearkitekt og konsulent for Haveselskabet, vil holde fokus på den mindre vedligeholdelseskrævende have.
Hun tager fat i hvordan man kan organisere sig ud af en nemmere have, så det hele ikke bare bliver til græsplæne med årene, og så vil hun gå i dybden med sammensætninger af planter, der ikke kræver så meget lugning og vil fremhæve og fortælle om planter, der er mere enkle og nemme at vedligeholde.
Tag gerne eksempler med (tegninger eller billeder) fra egen have, så tager vi udgangspunkt i jeres haver og arbejder med nogle eksempler i plenum.
Du kan sende billeder til Kira's mail senest dagen før kl. 12 til: kira@jorddesign.eu og skriv i emnefeltet: Foredrag d. 1. oktober 2024.
Alternativt tage billede med, som Kira kan overføre til computeren (hvis ikke det er for tidskrævende...?)
Vel mødt til en hyggelig have aften
OBS: Medbring gerne selv kaffe m.m. til pausen.
OBS: Medbring også gerne frø fra egen have fra sommerblomster, stauder og grøntsager, så vi kan dele frø og udveksle erfaringer i pausen, hvor vi drikker vores medbragte kaffe, te m.m.