Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

3 åbne bestyrelseshaver i Guldborgsund afd.

3 bestyrelsesmedlemmer i Guldborgsund afd. åbner deres have. Tjek adresser i beskrivelsen af arrangementet (på nettet).

Flere af bestyrelsesmedlemmerne i Guldborgsund afd. åbner deres have, fordi vi som medlemmer af Haveselskabet gerne vil vise, at haver kan være meget forskellige, og selvom "man er bestyrelsesmedlem" i et Haveselskab, har man ikke nødvendigvis "en park" eller en ukrudsfri have, TVÆRTIMOD. Vores haver i afdelingen er vidt forskellige og gudskelov for det :-)

Kom og få en snak med værterne, og andre, der denne dag besøger en eller flere af haverne i afdelingen, som åbnes i tidsrummet fra kl. 12 - 16. 

Et gratis arrangement, fordi vi gerne ønsker at se så mange som muligt, og prisen skal ikke afholde nogen fra at komme :-)

- og bestyrelsen vil så gerne vise, at haver i Haveselskabet - Guldborgsund afd.'s bestyrelse er "haver på godt og ondt, er på forskellige plejeniveauer, med og uden ukrudt, vildt og mindre vildt og så meget andet...". 

Vi håber at se mange besøgende denne dag til en god havesnak om planter, buske og træer, plejeniveau, som skifter afhængig af haveejerens prioritering af tiden til have og andre ting i livet, hvad alder også gør ved det at have have, diversitet, og hvad vi ellers synes, vi vil snakke om...  

 

Navne og adresser er som følger: 

Pia (og Finn) Jensen, Højagervej 7, Ønslev, 4863, Eskilstrup (de første 10 billeder)  

Lene (og Jean) Andersen, Fromsgade 8, Nykøbing F.  (de næste 5 billeder)

Finn Otte Møller, Stangerupgade 1, 4850 Stubbekøbing (de næste 8 billeder)

 

Beskrivelserne af haverne: 

* Pia (og Finn) Jensen, Højagervej 7, Ønslev, 4863, Eskilstrup

En hel almindelig størrelse parcelhushave ca. 9 km fra Nykøbing F. i nordlig retning. 

Vi købte hus og have i 1988 og har boet her lige siden. Haven er stille og rolig vokset til, og MANGE planter er kommet til, nok også lidt for mange. De står i trængsel. Pia står for at plante, luge, vande krukker og passe drivhuset. Finn står for det grove som græsslåning, klippe hæk m.m. og meget gør vi også i fællesskab. 

Der er forhaven mod vejen, lidt have langs huset til den ene side, indkørsel til den anden side, baghave og en større urtehave mod marken, som vi låner jord til af en nærliggende tækkemand. 

Her er stauder, roser, buske, træer og havepynt i smedejern, samt drivhus og pergola.

Desuden en masse hosta og andre stauder i krukker. Tror, der er omkring 80-100 stykker... 

Et lille en-mands "shelter" i et sammenbygget skur er etableret sidste år, men det er nu kun Pia, der ligger der, når sommernatten er rigtig varm. 

Urtehaven består af "lånt jord" på nordsiden af grunden mod åben mark, og her dyrkes kartofler, salat, rødbeder, persille, kål, bønner, ærter og BLOMSTER i skøn forening.

 

* Lene (og Jean) Andersen, Fromsgade 8, Nykøbing F.

Vores have er på 800 m2 opdelt i 3 haver, som igen er opdelt i rum. Der er køkkenhave (nogle af bedene i højbede), forskellige træer og flere bede med forskellige stauder. 

Det er Jean, der bygger pergolaer og andre større ting og Lene, der passer haven. Haven er blevet ret vild, mere end tilsigtet, men tiden og fysikken sætter sine begrænsninger.

Lene elsker planter og har et behov for at eje en masse forskellige. Der er især mange hostaer, bregner, græsser,  geranier og en del forskellige træer. 

Udfordringer på det sidste har været buksbomhalvmøl, og vi har endnu ikke fundet løsninger de steder, hvor buksbommene stod. Noget af haven stod under vand i vinters, og der skal derfor laves nogle nedsivningsbede og også plantes om. Desuden har vi i år haft mange snegle, der æder hostaer og planterne i køkkenhaven.

Selv om haven er blevet vildere end ønsket, elsker Lene sine planter og havelivet derude. 

 

* Finn Otte Møller, Stangerupgade 1, 4850 Stubbekøbing

En have der er skabt ved at rydde vildnis, fælde og beskære,  så der er fremkommet lysninger, hvor havens rum kan udfolde sig.

Der er plantet mange roser, som kan hænge i træerne og solide stauder der kan konkurrere med skvalderkålen… og efeu. Efeu var der og hænger nu som lianer fra træerne  og skaber solid bunddække og bekæmpes med hækkesaksen.

Haven forandrer sig hele tiden, nye bede og rum opstår. Sidste nye er kålbede i køkkenhaven, højbede i pallerammer, hvor forskellige spiselige planter vokser i rodet orden… - spiselige blomster, kål, salat, krydderurter og kartofler.

En have i evig forandring og der er altid nye ideer, der skal afprøves, og nye spændende planter, der skal findes plads til.. !

I alle havens rum er der en eller flere siddepladser, så man kan sætte sig og meditere eller hvile sig under lugearbejdet.. der er  pt. ca. 14 siddepladser!

Haven bruges også til udstillings sted, af mine malerier  og skulpturer og andre finurligheder, som flyttes  rundt eller står og forgår !!!

Jeg laver kvashegn af havens grenafklip og stor (langsom) kompost bunke.

Og dyrker økologisk og naturligvis uden gift.

Ja, galleriet er naturligvis også åbent, og inspiration til billederne findes ude i haven.

Medsendte billede (nr. 23 i billedekavalkaden...) er malet af Finn Otte, dog er billedet her på hjemmesiden lettere "beskåret", så det passer i formatet på hjemmesiden. Det rigtige billede er mere aflangt i høj format...  


Find arrangement

Højagervej 7, Ønslev Eskilstrup 4863 - | Åben i Google Maps