Bustur til Fyn
Vi ser en stor "skovhave", en privat have og en specialplanteskole. Se mere på hjemmesiden. Tilmelding inden 31.august.
Obs pr. d. 8. september 2024:
Der er plads til 8-10 personer mere, så er bussen fuld, så kontakt Lene Andersen, hvis du vil med !
Vi kører i bus med opsamling i Nykøbing F. – ”Cementen” kl. 6.30, Sakskøbing station kl. 6.55, Maribo station kl. 7.10 og Nakskov station kl. 7.40. Vi tager færgen Tårs-Spodsbjerg kl. 8.15 og lander i den første have ca. kl. 10.00.
Vi skal besøge
- En stor skovhave hos Bjarne Grube Wickstrøm i Gislev, hvor han fortæller om haven, vi går rundt selv, og han kan spørges til råds. I haven er der også en stor køkkenhave. Se nærmere om hans lille planteskole "med de vildeste planter". Han kalder sin planteskole for "Oasen", hvor han lidt i det små opformerer og sælger velegnede bunddækkeplanter til skovhaver. Se nærmere om OASEN : https://oekobyg.dk/?page_id=14562
- "Haven på Solbakken" hos Susanne og Thorben Jensen i Gudme. Det er en landbohave, tegnet af have- og landskabsarkitekt Kjeld Slot i 2013, beliggende på en bakke i det sydfynske med fantastisk udsigt til skov og marker. Her spiser vi vores medbragte mad. Se nærmere om haven på Instagram: https://www.instagram.com/havenpaasolbakken/
- Planteskole med speciale i "skovhaver", der drives af Jakob Nyholm Jessen og Mads Krarup. Jakob og Mads er begge skov- og landskabsingeniører og har en brændende passion for skovhaver. De har specialiseret sig i design af skovhaver i alle størrelser og former. Her kan du selvfølgelig købe planter med hjem 😊 Læs mere om Jakob og Mads og om planteskolen på hjemmesiden www.skovhaver.dk eller på Facebook: https://www.facebook.com/skovhaver
Turen hjem foregår via Storebæltsbroen og vi forventer at være hjemme i Nykøbing F. - "Cementen" kl. 18.45, Sakskøbing Station kl. 19.15, Maribo station kl. 19.30 og Nakskov station kl. 20.00.
MEDBRING kaffe ( eller køb) m.m. til færgeturen, samt medbring picnic-kurv til frokosten.
Haveselskabet giver kage, kaffe og te i planteskolen hos Jakob og Mads, inden vi vender næsen hjemad igen.
Pris er inkl. bus, alle entréer, samt kaffe, te og kage om eftermiddagen.
Turen gennemføres ved min. 30 tilmeldte.
BILLEDER:
De første 4 billeder er fra www.skovhaver.dk, fotokredit til Mads Krarup og Jakob Nyholm Jessen.
De næste 7 billeder er fra Haven på Solbakken i Gudme. Fotokredit til Pia Jensen, der tog billederne i august 2020, hvor hun var på besøg i haven.