Frøbyttedag på Holbæk Bibliotek
Find dit overskud af frø frem, og tag dem med til frøbytte
Frøbytte er en gratis deling af den overflod, vi får i vores haver. Du kan medbringe frø af egen høst, eller frø du aldrig fik brugt. Har du ingen frø at bytte med? Så kom alligevel!
Vi deler ud af de frø, vi har for mange af, og finder samtidigt interessante nye sorter og arter hos andre, der har taget frø med: Hvad er giverens erfaring med de planter, der kommer ud af frøene, og kan de anbefale en særlig måde at dyrke dem på?
Det er ikke nødvendigt at have frø med for at kunne få del i andres overskud. Og så har du måske selv nye frø at dele ud af, til næste år!
Der vil stå borde klar, som du kan lægge dine frø ud på.
HUSK at medbringe papir til indpakning (kaffefiltre er også supergode at opbevare frø i!) Og en blyant/tusch til at skrive sorter og arter ned med.