Kør selv - Arboretet i Hørsholm
Mangler du inspiration til træer i haven? Så kom med på en spændende tur til Arboretet.
Vi har fået en fantastisk mulighed for at besøge Arboretet i Hørsholm, hvor Professor Erik Dahl Kjær vil tage os på en spændende rundvisning i den unikke samling af træer og buske.
Interessen for at plante træer i haverne er stærkt stigende, og der er mere brug for skygge ved terrassen eller et par kølige og skyggefulde pletter på strategiske steder i haven. Men hvor store bliver træerne? Er de oprette, eller er kronen åben? Sætter de blomster og frugter? Spørgsmålene er mange, og nu har du chancen for at få svar på dem alle. Kom og oplev det selv!
En rundvisning i Arboretet er en smuk oplevelse og kan give masser af inspiration inden det store træindkøb.
Arboretet bruges stadig i forbindelse med undervisning i botanik og planteanvendelse på Københavns Universitet. Samlingen er med sine ca. 2000 arter den største samling af træer og buske i Danmark.
Vi mødes ved porten til Arboretet, Arboretvej 3.
Biler bedes parkeret på Kirkegårdsvej uden for Arboretets indgang.
Vi glæder os til at se dig!