Plantemarked på Flakkebjerg Forskningscenter
Kom til planteloppemarked på Flakkebjerg Forskningscenter. Gratis entré.
Under sloganet "Planter i Pinsen" vil Haveselskabet Slagelse afholde plantemarked på Flakkebjerg Forskningscenter.
På plantemarkedet har du mulighed for at købe mange forskellige planter som f.eks. roser, pelargonier, prydgræsser, stauder, tomatplanter, sommerblomster, træer, buske og meget mere. Priserne på plantemarkeder er ofte meget lavere end i de lokale havecentre/planteskoler.
Der er rig mulighed for at spørge sælgerne til råds, få tips og tricks til de planter du køber.
I bladet HAVEN april udgaven invitereret Haveselskabet Slagelse til “Planter i Pinsen” Plantemarked i Anlægget, Slagelse.
Vi er desværre pga. logistiske udfordringer blevet nødsaget til at rykke plantemarkedet til en anden lokation, den nye lokation er:
Flakkebjerg Forskningscenter
Forsøgsvej 1
4200 Slagelse
Det er stadigvæk den samme dato og tidspunkt, den 18. maj kl. 10-13 med gratis entré for alle. Vi ser frem til at se jer og få en hyggelig dag.
Vi beklager utrolig meget de udfordringer det vil give og håber meget at I vil være med til at dele budskabet så færrest muligt vil køre forgæves. Vi vil på dagen sætte et skilt op i Anlægget med den ændrede lokation.
Info til sælgere: Hvis du kunne tænke dig en stadeplads og sælge dine overskudsplanter, krukker, honning fra haven eller andre haverelaterede ting, koster det 50 kr., medbring selv borde eller sælg fra din trailer. Det er muligt at stille op fra kl. 9:00
Tilmelding som stadeholdere mail: Slagelse@haveselskabet.dk