Oplev 2 fantastiske haver hos Mica i Skælskør og Finn og Grete ved Gerlev idrætshøjskole
Finurlig kunst, havekultur, med roser, stauder, skærehave, køkkenhave og meget mere, kan du opleve denne aften.
Det er 2 meget for forskellige haver vi denne aften har fået lov at opleve.
Mica har en skøn rækkehushave have på Solbærvej 21 i Skælskør. Haven er på ca. 250 m2 og tæt beplantet. Især roser elsker hun og har omkring 80 forskellige Austin roser og moderne roser. Hun har også skærehave "det kan man jo ikke undvære " siger hun og så er hun fantastisk til at sammensætte stauder så farverne harmonerer. Også en lille køkkenhave er der blevet plads til. Haven er skabt i løbet af de sidste 10 år og Mica har selv stået for bed-design og indretning.
Haveselskabet har besøgt Finn og Gretes have på Skælskør Landevej 26C tidligere - helt tilbage i juni 2013. Da var haven helt speciel med finurligheder som man ikke ser andre steder. Gad vide hvad de nu har fundet på? Billederne røber at nye ting og installationer har fundet plads i denne skønne have.
Stemningsfulde haver sat sammen på måder der giver inspiration lige til at tage med hjem. Tag naboen med og mød os denne aften i august. Du bliver overrasket!
Parkering hos Finn og Grete kan ske ved Gerlev Legepark og Idrætshøjskole i Skælskør er der plads på Solbærvej og andre villaveje i nærheden.
Man bestemmer selv hvor man vil starte haveoplevelserne i Skælskør eller i Gerlev.