Spagnum - hvad er problemet?

I Haveselskabet mener vi, at vi som haveejere bør bruge spagnum med omtanke. 

Det er der 3 gode grunde til:

• Spagnum kommer fra ældgamle tørvemoser, som er en særegen og værdifuld naturtype.
• Spagnum er en begrænset naturresurse, som det tager meget lang tid at genskabe.
• Der er bundet store mængder kuldioxid (CO2) i tørvemoser. Den bliver frigivet til atmosfæren, når man indvinder spagnum.

I denne artikel kan du læse mere om, hvad spagnum er og hvorfor det er blevet så populært at dyrke planter i spagnum? Hvor det kommer fra, og hvilke konsekvenser det har for natur og miljø, at vi bruger så meget af det?

Eller du kan læse artiklen: Alternativer til spagnum - hvilken jord til hvad?

Hvad er spagnum?

Spagnum er et naturprodukt, der består af dødt plantemateriale, primært mosser i planteslægten tørvemos, Sphagnum. Det er dannet i højmoser, hvor et helt specielt miljø hæmmer nedbrydningen. 

En del sphagnumtørv skæres som firkantede klyner, der er velegnede til afgrænsning af et surbundsbed, men det meste bearbejdes og sælges som gødet spagnum - et meget populært produkt, der bruges af både gartnerier og haveejere.

Spagnum er nemt og bekvemt

Når spagnum er hovedingrediens i de fleste fabrikater af så- og priklejord, pottemuld og plantesække skyldes det, at spagnums fysiske og kemiske egenskaber gør det nemt og bekvemt at dyrke planter i. 

• Spagnum vejer meget lidt, når det er tørt.
• Det kan indeholde store mængder vand. Det virker som en svamp, der kan opsuge vandet og give det fra sig igen, når planterne har brug for det. 
• Nogle af porerne i spagnum er store, og de vil være luftfyldte, selvom alle de mindre porer er fyldt med vand. Det sikrer planterne mod druknedøden. 
• Fra naturens hånd har spagnum en lav pH-værdi, men det er nemt at hæve pH ved at tilføre kalk, så surhedsgraden passer til de planter, som man vil dyrke. 
• Spagnum er et meget næringsfattigt organisk materiale, så der frigøres kuldioxid (CO2), men kun få næringsstoffer, når det nedbrydes. Det gør det nemmere at dosere gødningen præcist, end hvis det er næringsrige planterester, fx komposteret haveaffald, der er hovedingrediens i dyrkningsmediet.

Så der er altså gode grunde til, at spagnum er blevet så populært at dyrke planter i. Men der er også mange gode grunde til at bruge spagnum med omtanke og finde andre alternativer, hvor det er muligt.

Højmoser er en værdifuld naturtype

De højmoser, som spagnum stammer fra, er helt domineret af mossernes rødbrune og grønlige farver i en mosaik af græstuer, lyng og et drys af kæruld, der ses som lette hvide pletter. 

I højmoser findes der kun få plantearter, og de har hverken store eller prangende blomster. Man skal ned på knæ for at få øje de spinkle ranker af tranebær og de fascinerende fangstorganer på soldug.

Højmosens ringe biodiversitet på plantesiden opvejes til fulde af et meget rigt dyreliv. I Lille Vildmose, som rummer Danmarks største højmoseområde, kan man for eksempel opleve mange sjældne fuglearter, blandt andet kongeørn, og så er området et eldorado for padder, biller og edderkopper. 

Man kan også være heldig at se en bølleblåfugl, en sommerfugl, som næsten kun findes i tørvemoser.

Danske højmoser er fredet

Størstedelen af de højmoser, der dækkede store dele af oldtidens Danmark, er i dag forsvundet, og vi har meget lidt højmose tilbage, der stadig er levende. 

Udnyttelse af højmoserne begyndte allerede i jernalderen, hvor tørv blev brugt som brændsel, men den tog for alvor i 1800- og 1900-tallet, hvor en stor del af de danske højmosearealer blev drænet og ødelagt. 

Tørven blev brug til brændsel og højmoserne blev omdannet til landbrugsjord, hvor man kunne dyrke vildmosekartofler og andre gode råvarer. 

I 1950’erne begyndte man at bruge store mængder spagnum i gartnerierhvervet, og også haveejere begyndte at dyrke planter i spagnum. 

De sidste rester af aktiv højmose i Danmark er fredet, og både staten, kommuner og frivillige gør en stor indsats for at bevare og pleje dem. Der udvindes altså ikke spagnum fra aktive højmoser i Danmark i dag.

Hvor kommer den danske spagnum fra?

Den danske spagnum, man indvinder i dag, kommer fra højmosearealer, der blev drænet og ødelagt for mange år siden, og hvor skaden så at sige allerede er sket. 

De firmaer, der får tilladelse til at grave tørv på disse arealer, forpligter sig til at genoprette mosenaturen, når de er færdige med at indvinde tørv. 

Det er nemlig muligt at gendanne højmosenaturen, men det tager mange år. Man kickstarter processen ved at hæve vandstanden netop så meget, at tørvemosserne trives, men så græsser og træer får dårlige vækstbetingelser. 

Efter ca. 10 år har de fleste af de plantearter, som er karakteristiske for en højmose, etableret sig. Men tørvelagets tykkelse øges kun ganske lidt hvert år, så der går rigtigt mange år, før laget er lige så tykt som i den oprindelige højmose.

Spagnum fra andre lande

Køber du spagnum, som stammer fra andre lande, er der stor sandsynlighed for, at det kommer fra en aktiv højmose. 

Omkring halvdelen af den spagnum, der bruges i Danmark, er importeret fra blandt andet Irland og Baltikum. Her indvinder man tørv i enorme mængder, og en del af den kommer fra aktive højmoser, der drænes og ødelægges. 

Højmosenatur er ikke ligeså sjælden i disse lande som i Danmark, men af hensyn til klimaet bør de enorme kulstoflagre, der har ligget uberørt hen i årtusinder, bevares. Og det kan vi haveejere være med til. 

Men selvom samtlige haveejere og gartnerier holdt op med at købe dyrkningsmedier med spagnum, ville indvindingsindustrien fortsætte, for langt størstedelen af den tørv, der indvindes fra irske og baltiske højmoser bliver brugt som brændsel.

Højmoser er vigtige for klimaet

Tørvemosserne i højmoserne binder kuldioxid (CO2) fra atmosfæren, hvilket sker i takt med, at højmosen vokser. 

Uforstyrrede højmoser med tykke lag tørv udgør enorme kulstoflagre. Men når man udvinder spagnum fra højmoserne, frigives den CO2, som blev bundet i moserne for meget længe siden. Derved forværres klimaproblemerne.

Globalt set er der bundet mere kuldioxid i moser end i alle klodens skove. Af hensyn til klimaet burde der derfor være adgang forbudt for store gravemaskiner i de højmoser, der stadig er aktive og binder mere kuldioxid, end de frigiver. 

Hvad betyder forbruget af spagnum for klimaet?

En plantesæk med spagnum på 40 l bliver til ca. 8 kg kuldioxid (CO2), når det er helt nedbrudt. 

Til sammenligning omdannes en liter benzin til 2,4 kg CO2, når det forbrændes. Og en gennemsnitlig dansker udleder ca. 12 ton kuldioxid om året (17 ton, hvis man regner den fælles udledning med). 

Den enkelte haveejers forbrug af spagnum kan forekomme ubetydeligt i forhold til det samlede klimaregnskab. Men lægger man alle haveejeres forbrug af spagnum sammen, bliver det til meget. 

Danske haveejere og gartnerier bruger tilsammen 110.000 ton spagnum årligt, hvilket svarer til 550.000 ton CO2 i alt. Dertil kommer energiforbruget til indvinding, forarbejdning, tilførsel af kalk og næringsstoffer og transport.

Det kan altså godt betyde noget, hvis vi i stedet for at bruge løs af spagnum, finder andre alternativer. Der er for eksempel ingen grund til at købe spagnum, hvis planterne vokser ligeså godt i almindelig jord eller kompost fra egen have.

Læs mere her: Alternativer til spagnum - hvilken jord til hvad?

Sådan dannes en højmose

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvordan en højmose dannes, kan du læse mere her.

En højmose dannes fx ved tilgroning af en næringsfattig sø eller et areal med højtliggende grundvand. 

Det våde og iltfattige miljø gavner især tørvemosser. Når de optager næringsstoffer, forsures det omgivende miljø, så pH-værdien kommer ned på fire eller derunder. 

Ved så lav pH trives svampe og andre nedbrydende organismer ikke, og efterhånden ophobes så meget dødt plantemateriale, så forbindelsen til jord og grundvand afskæres. 

På den midterste flade del af en aktiv og uforstyrret højmose er der så surt, vådt og næringsfattigt, at kun tørvemosser og nogle få blomstrende plantearter kan klare sig. 

I randen af højmosen er der kontakt med mineraljord og grundvand, der indeholder flere næringsstoffer, og her findes en mere varieret vegetation. 

Aktivt voksende højmoser ligger ligeså stille i landskabet som store, våde badesvampe. Tørvelagets tykkelse øges kun ganske lidt hvert år, men med tiden kan tørvelaget blive mange meter tykt. 

De nederste og ældste lag tørv i en højmose er ofte flere tusinde år gamle. 

Oplev en fredet dansk højmose

Her kan du opleve levende højmoser:

Lille Vildmose i Nordjylland 

Rummer nogle af de største og bedst bevarede højmoser i det nordvesteuropæiske lavland. Her er et område på 7600 hektar fredet, og der bruges mange millioner kroner på naturgenopretningsprojekter. Der arrangeres guidede ture mm. fra Lille Vildmosecentret. Se lillevildmose.dk. 

Holmegård Mose nord for Næstved 

Er Sjællands største højmose. Den er en af Danmarks ældste højmoser, og den har stor arkæologisk værdi. Holmegård Mose er privatejet, men der er offentlig adgang på uopdyrkede arealer. Frivillige hjælper med at genoprettes mosenaturen. Se holmegaard-mose.dk.