Havevandring i Vagns og Birthes haver i Padborg
Her kan I se billeder fra Vagns og Birthes flotte haver i Padborg
Til havevandringen i Vagns og Birthes haver den 20. juli var mødt rigtig mange, der beundrede de flotte haver og snakken gik livligt mellem deltagerne om planter, indretning, design osv.
Vi startede i Vagns have med imponerende velplejede og yppigt blomstrende staudebede. Efter at deltagerne havde styrket sig på medbragt kaffe og Kims lækre muffins, gik turen videre til Birthes meget anderledes, men ikke mindre imponerende have. Den er omkranset af høje træer og man overraskes igen og igen, når man træder ind i nye rum i haven, der domineres af skyggetålende planter.
TVsyd aflagde besøg i begge haver og sendte live med interviews og optagelser fra haverne.