CHRISTIANSFELD "Den grønne have by"
Kom og oplev den grønne haveby – Christiansfeld, lørdag den 22. juni, fra kl. 10.00. Rundtur på egen hånd.
Haveselskabet har etableret informations- og mødested fra kl. 10.00-12.00 på Kirkepladsen, Lindegade 17, foran byens første hus, hvor du også kan se en meget spændende have, der især byder på et væld af roser.
Du får udleveret en folder, som viser, hvor du finder haverne og hvilken rute, der anbefales. Der vil desuden være skilte, som viser vej. Turen tager ca. 2 timer, og der er gode muligheder for at nyde medbragt mad undervejs eller besøge et af de hyggelige spisesteder i byen.
Du finder haverne her:
- Axels rosenhave, Grev Zinzendorfs Plads 11
- Søstrehusets have, bag Nørregade 14
- Genforeningsanlægget ved busholdepladsen i Kongensgade
- Trine og Gunnars have, Kongensgade 79 (privat have)
- Haven ved Handelshuset Szocska Living, Kirkegårds Alle 4
- Commeniushaven, Gl. Kongevej 2
- Haven ved Genforenings- og Grænsemuseet, Koldingvej 52
Vi kan også anbefale et besøg på Brødremenighedens kirkegård, Gudsageren på Kirkegårds Alle (på den anbefalede rute) og ikke mindst; Den romantiske landskabshave, Christinero, som blev anlagt i slutningen af 1700-tallet af Christine Friederica von Holstein. Anlægget står foran en større renovering, som er muliggjort ved en donation fra A.P. Møller Fonden. Her tilbydes klokken 14.00 gratis foredrag og rundvisning af 60-90 minutters varighed afhængigt af spørgelyst. Mød op ved den hvide låge ved Christinero, som ligger vest for byen. Skilte viser vej.
For mere info: axel.beck@hotmail.com eller mobil 40 74 07 30