Hvordan dyrker vi vores have klimavenligt
Klimaforandringer gør det til tider til en udfordring at være haveejer.
Klimaforandringer gør det til tider til en udfordring at være haveejer. Lange, varme perioder uden regn og våde vintre, hvor haven ligger under vand. Kraftige regnskyl og perioder med vandingsforbud. Vores vildere klima vil stille nye krav til plantevalget, hvis vi stadig skal have en frodig have. Samtidig skal vi have fokus på, hvordan vi kan skabe levesteder for dyr og insekter i haven og desuden dyrke haven mere bæredygtigt, så vi minimerer vores CO2-aftryk og ikke påvirker miljøet negativt. Louise Møller, der er fagredaktør i Haveselskabet, vil i sit foredrag give os et overblik for fremtidens valg af gode planter til vores haver, og hvordan vi dyrker vores have mere klimavenligt.