"Planlæg din Skærehave" v/Fie Boesgaard, Blomsterbonde
Drømmer du om at dyrke dine egne snitblomster – til buketter hele sommeren -er denne workshop for dig!
Aftenen henvender sig primært til dig, der er ny eller let øvet i skærehaveplanlægning, men også til den erfarne (nysgerrige) blomsterdyrker med lyst til ny inspiration.
Aftenen byder på en kombination af kortere oplæg, fælles snak og praktisk arbejde – med fokus på, at du selv kommer i gang med at designe din skærehave. Blomsterbonde Fie Boesgaard deler sin egen proces for, hvordan hun hvert år planlægger sin blomstermark, og sammen taler vi om blomster, der egner sig særligt godt til buketter og har et langt vaseliv.
Undervejs kommer du til at arbejde med at tegne, designe og drømme på papir – uanset om skærehaven skal være et enkelt højbed eller et større blomsterareal. Fie hjælper både individuelt og i fællesskab med spørgsmål og idéer.
Du går forhåbentlig hjem med ny viden, konkrete værktøjer og en god start på planlægningen af din næste skærehave.
Det praktiske:
Medbring gerne blyant, lineal, farveblyant/tuscher og masser af gå på mod.
Prisen dækker blomster fra marken og undervisning.
Tag selv kaffekurven med – vi har smurt nogle boller.


