workshop: Fra blomstermark til personlig buket
Kom med ud på blomstermarken og oplev hele processen - fra mark til personlig buket. Workshop med Fie Boesgaard.
v/Fie Boesgaard, Blomsterbonde
Kom med ud på blomstermarken og oplev hele processen – fra mark til buket.På denne workshop starter vi med en tur i marken, hvor deltagerne selv plukker blomster til deres buket. Herefter viser blomsterbonde Fie Boesgaard, hvordan man binder en smuk og naturlig buket i spiral.
Aftenen indeholder både demonstration, fortælling og masser af tid til selv at binde. Der er fokus på spiralteknikken, blomstersammensætning og på at skabe en buket med bevægelse og personlighed. Fie hjælper undervejs både individuelt og i fællesskab.
Workshoppen er for alle, der har lyst til at arbejde med blomster – uanset erfaring.
Praktisk:
Tag selv kaffekurven med – vi har smurt nogle boller.


