Haveglæden blomstrer i Tiufkær hos to naboer, men de har hver deres passion og fortælling.
Den vilde have er beskrevet i bogen: "Naturperler i vilde 7080". Naboerne har blomster og planter i flotte farver.
Vi mødes hos Stine og Geoff Preston.
Stine og Geoffs vilde have i Tiufkær er 80 år gammel, mindst. Det betyder noget for biodiversiteten, der udvikler sig over tid. Diversiteten er i fokus i denne have. Begge fortæller om de mange sommerfugle, insekter og fugle, de er lykkedes med at trække ind i deres have. Over tid har Geoff taget frø af vilde blomster arter i naturen og sået ind i haven.
Der kan læses om Geoffs have i den nye, grønne bog: ”Naturperler” i vilde 7080.
Deres naboer, Irma og jan Vingum har en have, der også fortjener at blive vist frem. Her er fokus blomster og planter med flotte farver, blade og hvordan de klæder hinanden og tager sig bedst ud i hinandens selskab. Her er rum i haven med forskellig fokus. Der er f.eks et japansk inspireret thehus, som Jan selv har bygget.
Hans interesse kan man i øvrigt se i deres drivhus, der er fyldt med blomstrende kaktus.
Begge haver er noget helt særligt på hver deres måde og haveglæden blomstrer begge steder. Det hører man tydeligt, når de hver især fortæller om deres passion.
Vi mødes kl 18.30 hos Stine og Geoff Preston, Tiufkærvej 142, 7000 Fredericia først. Efter ca en time går vi den korte vej til deres naboer, Irma og Jan Vingum, Tiufkærvej 129 og hører deres havefortælling. Der er mulighed for at sidde indenfor her og nyde den medbragte kaffekurv.








