Regnvandshaven
Oversvømmelser i kælderen fik os til at koble regnvand fra kloakken og vi forsøger nu at få den skønneste regnvandshave
Havevandring med guide
Deltager i havefestival 2024
Åben efter aftale
Når vi deler ud af vores erfaringer, så er det selvfølgelig fordi det er ego-fedt med interesse og positive tilkendegivelser, men vi vil også gerne skabe interesse blandt private boligejere, grundejer- og boligforeninger for at afkoble regnvandet fra vores fælles kloakker, for jo flere der gør det, og jo hurtigere det sker, des færre overløb af spildevand vil der være til fx Øresund, når det regner voldsomt.
Samtidig kunne jeg også godt tænke mig at der sker en udvikling på dette område, der er potentiale til mange spændende designløsninger, ikke kun faskiner og det helt klassiske regnbed.
Vi står med benene i en nutid og fremtid med 40 procent mere regn, ofte mere intensiv, og kloakkerne kan ikke følge med. Samtidig er der husejere, som er hårdt ramt og vil opleve, at man står meget alene. Måske vi i fællesskab kan løfte og tage de mange vandudfordringer et nyt sted hen...?
Info om parkering åben have:
Vi bor lige ved Big Ben Pizzeria, det er den lille grusvej med paradisæbletræer. For enden ad grusvejen, til venstre, ligger vores hus, et gult murstenshus i to etager.
Der er ikke gode muligheder for parkering på Mørdrupvej, så hvis du kommer i bil er det bedst at parkere på Nørremarken eller nogle af de små villaveje fx Havremarken eller Hvedemarken.
Vis hele beskrivelsen
Åbningstider
Haven er åben efter aftale, tag kontakt til kontaktpersonen hvis fremvisning ønskes.