Gå til hovedindhold
Gødning af køkkenhave med kunstgødning. Foto: Istockphoto.com.
Gødning af køkkenhave med kunstgødning. Foto: Istockphoto.com.
Artikel for alle

Guide til gødning 

Hvad er fordele og ulemper ved de forskellige typer gødning ? Og hvor meget skal forskellige planter gødes? Bliv klogere på gødning her.
Redigeret af Gusta Clasen. Med bidrag fra Bente Mortensen og Frank Kirkegaard. - 
02. marts 2017

I naturen må de vilde planter klare sig med de næringsstoffer, der naturligt er til rådighed. I haverne lader vi os dog sjældent nøje med, hvad naturen kan byde på. Vi vil gerne have et stort udbytte i køkkenhaven og frodige og blomsterrige prydplanter. Det vil ofte kræve mere næring, end jorden umiddelbart kan levere, og den må vi så tilføre som gødning.

Der er dog stor forskel på, hvor meget næring de forskellige planter har brug for, så det gælder om at ramme den rette balance. Hvis du giver planterne for lidt gødning, så trives de ikke, men giver du for meget, kan de tage skade, og du belaster samtidig miljøet. 

Frodig køkkenhave. Foto: Flickr

De vigtigste næringsstoffer 

Planter har brug for 17 forskellige grundstoffer. Kulstof, ilt og brint får de fra kuldioxid fra luften og vand. De 14 andre grundstoffer optager de fra jorden. Det er dem, vi kalder næringsstoffer. Planterne bruger næringsstoffer til at opbygge planteceller, til fotosyntesen og andre livsfunktioner lige fra såning til høst.

De vigtigste næringsstoffer er N, P og K:

Kvælstof (N)

Kvælstof er det stof, som planterne bruger mest af. Det er vigtigt for bladenes og stilkenes vækst. Mangler planten kvælstof giver det sig udslag i lyse/gule blade og unormal vækst. 

For meget kvælstof resulterer i, at planten vokser for hurtigt, den bliver ranglet, og blomstringen reduceres. Kvælstof kan både fordampe fra jorden og udvaskes, hvis det ikke optages af planterne, hvilket kan skade natur og miljø.

Fosfor (P)

Fosfor har især betydning for, hvordan plantens udvikler sine rødder, skud og blomster. Mangel på fosfor vil give små planter med violet anstrøg og gøre rodnettet svagt. 

For meget fosfor giver generelt dårligere vækst. Det er dog sjældent, man ser overdosering af fosfor. 

Danske jorde har normalt et passende indhold af fosfor, hvorfor indholdet af fosfor er lavere i NPK-gødninger.

Kalium (K)

Kalium spiller en vigtig rolle for plantens fotosyntese og vandbalance.

Mangel på kalium minder derfor om symptomerne på vandmangel, det vil sige, at planten er mindre saftspændt og får et pjusket udseende. Planterne får svage stængler og rødder, og ældre planter får brune pletter ved bladspidser og mellem nerverne. Ved stor mangel på kalium får bladene visne rande og ruller indad. 

Sæk med gødning. Foto: Frank Kirkegaard.

Forholdet mellem N, P og K

I de fleste planter findes kvælstof, fosfor og kalium i forholdet 100:10:70. Når du køber gødning i en sæk, står der uden på, hvad gødningen indeholder af de forskellige næringsstoffer. Hvis den fx hedder NPK 12-5-14, så indeholder den 12 procent kvælstof, også kaldet nitrogen (N), 5 procent fosfor (P) og 14 procent kalium (K). 

Andre næringsstoffer

Udover N, P og K har planterne også brug andre næringsstoffer, blot i mindre mængder. Man deler dem op i makro- og mikronæringsstoffer. 

Makronæringsstofferne er dem, som optages i størst mængde af planterne. Foruden N, P og K er det kalcium (Ca), svovl (S) og magnesium (Mg). 

Mikronæringsstofferne er alle de andre, herunder jern (Fe), mangan (Mn) og zink (Zn). Selvom de bruges i forskellig mængde er de alle vigtige, for hvis blot et af næringsstofferne mangler, så trives planterne ikke. 

Hvilken slags gødning kan du bruge?

Man kan groft dele gødning op i to hovedtyper: Organisk gødning og kunstgødning - også kaldet mineralsk gødning eller NPK-gødning.

Hestegødning. Foto: Flickr

Organisk gødning

Organisk gødning kan være alt fra dyremøg, kompost og gødningsvand fremstillet af fx brændenælder.

Men organisk gødning fås også som forarbejdede produkter, der sælges i poser ligesom den mineralske gødning. 

Fordele

  • Kan udbringes på én gang i foråret.
  • Stimulerer jordens liv af mikroorganismer.
  • Forbedrer jordens indhold af organisk stof. 
  • Omsættes langsomt i jorden og optages af planterne over en lang periode.
  • Opbygger en næringsstofpulje i jorden 
  • Næringsstofferne i køkkenaffald og andet grønt affald genanvendes.
  • Man sparer transporten, hvis man udnytter gødning/kompost fra egen have.
  • Er ofte gratis eller billig.

Ulemper

  • Har en anden nærringssammensætning, end planterne har behov for, så der er behov for at tilføre ekstra kvælstof.
  • Sværere at dosere, da indholdet af næringsstofferne ikke kendes præcis.
  • Indholdet af næringsstoffer er lavt, så der skal tilføre relativt store mængder (sammenlignet med kunstgødning).
  • Fare for svidning af planterne i foråret.
  • Pladskrævende, især husdyrgødning og kompost.

Læs mere om organisk gødning her

NPK-gødning. Foto: Frank Kirkegaard.

Kunstgødning

Kunstgødning kaldes også mineralsk gødning eller NPK-gødning.

Næringsstofferne i kunstgødning findes normalt som næringssalte, der umiddelbart kan optages af planterne. Der findes dog også langsomtvirkende mineralske gødninger

Fordele

  • Består af den rette blanding af de næringsstoffer, som planterne har brug for.
  • Optages nemt og hurtigt af planterne, og effekten ses straks. 
  • Er lette at håndtere og fylder lidt.
  • Er lette at dosere, da man kender det præcise indhold af N, P og K.
  • Er billigere end fabriksfremstillet organisk gødning.

Ulemper 

  • Skal tilføres flere gange i løbet vækstsæsonen for at få optimal virkning.
  • Fare for at svide planternes grønne dele ved kontakt.
  • Risiko for overgødskning ved for store mængder først på sæsonen.
  • Forbedrer ikke jordens struktur.
  • Er dyrere end kompost og husdyrgødning, der ofte er gratis.

Læs mere om kunstgødning her

Gul lupin, Lupinus luteus. Foto: Flickr

Grøngødning

Jorden kan også få tilført næringsstoffer, ved at du dyrker bestemte planter, som binder luftens kvælstof ved hjælp af små bakterieknolde på rødderne. Det gælder fx kløver, bønner, lupin og andre planter i ærteblomstfamilien.

Disse planter kan derfor dyrkes som grøngødning - enten i rækker mellem afgrøderne eller som efterafgrøde. De vil så kunne samle kvælstof, som kan dække en del af kvælstofbehovet for den afgrøde, som dyrkes det følgende år.

Bælgplanter kan også gøre gavn i plænen. Man kan fx købe græsfrøblandinger med mikrokløver i, som producere kvælstof til græsserne.

Læs mere om grøngødning her

Gør forskel, når du gøder

Alle planter har brug for næringsstoffer, men ikke lige meget. Nogle er krævende og skal gødes ligesom afgrøderme i køkkenhaven, mens andre klarer sig med de næringsstoffer, der allerede findes i jorden. 

Kål. Foto: Flickr

Køkkenhaven 

Afgrøderne i køkkenhaven er specielt næringskrævende, da vi jo fjerner mange næringsstoffer hvert år, når vi høster dem. 

Der er stor forskel på, hvor meget gødning de forskellige afgrøder skal have. Porrer og selleri har fx brug for meget kvælstof, mens bælgplanter som bønner og ærter selv danner det via bakterier på rødderne. 

Læs mere om gødning af køkkenhaven her

Rose 'Bernstein'. Foto: Gusta Clasen.

Roser og sommerblomster 

Disse planter er blandt de mest næringskrævende prydplanter, og det er godt at give dem en god portion organisk gødning i foråret. Eller en skefuld kunstgødning en gang om måneden fra april, og så længe de blomstrer. 

For rosernes vedkommende dog ikke senere end 1. august, fordi de ellers vil vokse til langt ud på efteråret og tage skade, når der kommer frost.

Læs mere om gødning af roser her

Græs. Foto: Flickr.

Græsplænen 

Plænen skal gødes efter ambitionsniveauet og typen af plæne: 

  • Hvis du lader græsafklippet ligge, kan du helt undlade at gøde. Eller du kan nøjes med at give et beskedent drys forårsgødning eventuelt suppleret med et tyndt lag kompost, der fejes ned i plænen. 
     
  • Hvis plænen klippes ofte, og du fjerner græsafklippet, skal du gøde to-tre gange i løbet af sæsonen. Især en plæne på sandjord vil kvittere for dette. 

Læs mere om gødning af græsplænen her

Daglilje. Foto: Gusta Clasen

Stauder og buske 

Disse planter har sjældent brug for ekstra gødning. Stauderne kan fint klare sig med en smule kompost.

Mens buskene kan nøjes med et lag nedfaldne blade i efteråret. Det begrænser også ukrudtet. 

Specialgødninger

Der findes efterhånden et stort udvalg af specialgødninger i handlen. De kan være tilsat tang, ekstra mikronæringsstoffer eller andet, der angiveligt skulle være specielt godt for roser, citrusplanter o.l. 

I den sidste ende er det dog de samme grundlæggende næringsstoffer, planterne har brug for - om end i lidt varierende forhold. Mængden af gødning, jordbundsforhold, pH-værdi og klima har langt større betydning for de forskellige planters trivsel, end hvordan næringsstofferne procentvis er sat sammen. 

Specialgødninger kan være op til 20 gange dyrere end alm. NPK-gødning, når man for eksempel ser på, hvor meget kvælstof man får for pengene. 

Lerjord eller sandjord?

Der er forskel på, hvor store mængder gødning du skal tilføre til en sandjord og en lerjord.

Lerjord

En lerjord er god til at holde på vand og næring. Det betyder, at der skal tilføres mindre mængder gødning til en lerjord end til en sandjord.

Til gengæld kan lerjord være kompakt og vanskelig at bearbejde. Derfor er det en god idé at forbedre kompakt lerjord ved at tilsætte groft organisk materiale, som for eksempel kompost eller husdyrgødning. Det giver jorden en bedre struktur, så planterne får bedre mulighed for at udvikle et mere forgrenet rodsystem, og derved bliver bedre i stand til at optage vand og næringsstoffer. 

Sandjord

Sandjord holder ikke lige så godt på vand og næring som lerjord. Derfor er der behov for større mængder vand og gødning, hvis du fx dyrker køkkenhave på sandet jord.

Sandjord bliver bedre til at holde på næringsstofferne, hvis du tilfører kompost eller andet organisk materiale.

Fordelen ved en sandjord er, at den er let at bearbejde og er velegnet til de tidlige afgrøder, fordi den hurtigt bliver opvarmet om foråret. 

Er jorden for sur?

Jordens surhedsgrad (pH) har betydning for, hvor godt næringsstoffernes er opløst i jorden, og hvor tilgængelige de dermed er for planterne. 

Generelt set vil der være flest tilgængelige næringsstoffer ved pH mellem 6 og 7. Ved lavere pH optages makronæringsstofferne ikke så godt, og ved højere pH bliver det sværere for planterne at optage jern, mangan og bor.

Man kan hæve pH-niveauet med kalk, men kontrollér først, om jorden rent faktisk er for sur ved at få foretaget en jordanalyse. Eller ved selv at måle surhedsgraden med en pH-tester, som man kan købe i mange havecentre.

Jordens indhold af næringsstoffer

Når du skal finde den rette mængde gødning, skal du tage hensyn til, at havejord som regel indeholder en hel del kvælstof i forvejen. Den mængde skal trækkes fra, når man beregner mængden af gødning. 

Det er dog svært at regne sig frem til, hvor meget man skal trække fra, da det afhænger af hvor meget kvælstof, der frigives, når det organiske materiale i jorden nedbrydes. Hvilket igen afhænger af, hvor meget organisk materiale fx husdyrgødning og kompost, der er tilført jorden i de foregående år.

I mange haver indeholder jorden meget mere fosfor, kalium og magnesium, end planterne har brug for. I disse haver er der ingen grund til at gøde med andet end kvælstof. Et meget højt indhold af kalium kan nemlig hæmme planternes optagelse af magnesium, mens et meget højt indhold af fosfor kan hæmme optagelsen af jern, zink og mangan, så planterne mistrives.  

I andre haver er der for lidt af en eller flere næringsstoffer. Så her skal der gødning til, for at planterne kan trives – men helst en gødning, der retter op på evt. ubalancer i jordens sammensætning af næringsstoffer. 

Få en skræddersyet gødningsplan

Som medlem af Haveselskabet kan du få foretaget en jordanalyse af jorden i din have og herudfra få lavet en gødningsplan, der er skræddersyet præcis til behovet for gødning i din have.

Læs mere om gødningsplanen her

Hvidmelet gåsefod. Foto: Frank Kirkegaard.

Ukrudtet viser kvælstofniveauet i haven

Du kan få en fornemmelse af din jords frugtbarhed ved at se, hvilke ukrudtsarter der dominerer. Fuglegræs, brændenælder og hvidmelet gåsefod er eksempler på ukrudtsarter, der især ses på næringsrig jord med et højt kvælstofindhold.

Mens bølget bunke og rødknæ er planter, der dukker op på meget næringsfattig jord.

Mangler planterne kvælstof?

Med lidt erfaring er det muligt at se på en plante, om den mangler kvælstof. Du skal se efter disse tegn: 

  • Planterne bliver tynde i toppen
  • De får mindre blade.
  • Har en unormal vækst.
  • Får en lysere farve og bliver efterhånden gule.

Gule blade kan også skyldes andre årsager, men når bladene er jævnt gule over det hele, og det begynder først hos de ældste blade, er det en forholdsvis sikker diagnose på kvælstofmangel. 

Undgå at overgødske

For meget kvælstof resulterer i kraftig bladvækst, og det kan gå ud over blomstring og frugtsætning.

Hvis der gives mere gødning, end planterne kan optage, vil nogle af næringsstofferne blive i jorden, mens andre risikerer at blive vasket ud. Især kvælstof i form af nitrat udvaskes nemt, og kan derved skade natur og miljø.

For at undgå at give for meget eller for lidt kvælstof, er det bedst at fordele gødningen henover sæsonen, især hvis du anvender kunstgødning. Specielt på sandjorde er der vigtigt at give lidt, men ofte. Giv gødning ca. en gang om måneden og højst fem gram kvælstof per kvadratmeter ad gangen.

Kom til Cph Garden 2019

Fra 20. til 23. juni 2019 holder vi et brag af et haveshow i Ballerup. Gå ikke glip af årets største haveoplevelse.