God forberedelse er altid den bedste metode til at undgå angreb af sygdomme og skadedyr, og skulle det alligevel ske at planterne bliver angrebet, kan man i de fleste tilfælde begrænse skaden ved at sætte tidligt ind med bekæmpelse. Nogle gange må man dog indse at man får det bedste resultat ved at starte forfra, og det kan ske for selv den mest erfarne havedyrker. 

Når frøene ikke vil spire

Der kan være mange årsager til at frø ikke vil spire. Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af om man har fulgt vejledningen på frøposen. Den rette sådybde og temperatur under spiring har stor betydning. Er der tale om gamle frø, kan de enten være blevet for gamle eller de har været opbevaret forkert så de har mistet deres spireevne. Endelig kan det også skyldes sygdomme eller at frøene skal have ophævet frøhvilen før de kan spire. Frøhvile er en mekanisme der gør at frøene først spirer når betingelserne er optimale.  

Herunder findes en oversigt over årsager og løsninger til manglende eller dårlig frøspiring. Overordnet kan de inddeles i tre problematikker: Spiringsforhold, frøhvile og sygdom.

Mens planterne er små, er de sårbare, og der skal ikke meget til at slå dem ud. Men så snart de bliver lidt større kan de bedre modstå angreb. Der kan være stor forskel på sundheden fra planteart til planteart, og nogle arter er oftere på skadedyrenes menukort end andre. Vejret har også betydning. Nogle år er der fx optimale betingelser for bladlus, og der vil kraftige angreb. Andre år knap så mange. Forkultiverede planter lever en beskyttet tilværelse i begyndelsen. De problemer man kan opleve her, er typisk problemer med spiringen og angreb svampen rodhalsråd (se mere længere nede i artiklen). Udendørs er der flere farer der lurer.

Skadedyr

Snegle kan være et problem i nogle haver. Særlig dræbersnegle og plettet voldsnegl har en voldsom appetit og findes ofte i stort antal. Planterne er særligt udsat mens de er små, og forkultivering kan være en god ide for at give planterne et forspring så de bedre kan modstå at blive gnavet i. Hvis man har rigtig mange snegle, kan man med fordel dyrke skærehave i højbede med sneglehegn. Ellers må man løbende bekæmpe dem ved at samle dem ind og slå dem ihjel, udlægge sneglekorn eller dyrke arter de ikke bryder sig om.

Dræbersnegle er et stort problem i mange haver. Foto: Pixabay

Bladlus er svære at undgå og nogle år er der meget kraftige angreb, som kan være hårdt for planterne. Der findes mange arter af bladlus, men de er typisk sorte, grønne eller rødlige. Bladlusene sidder i de øverste bløde skud, hvor de suger plantesaft. Er der skud på planterne som er helt tæt besat, kan disse klippes af. Ellers kan man spule planterne let med koldt vand fra haveslangen. Vandet får mange af bladlusene til at falde af, og det kolde gys nedsætter deres evne til at formere sig. Heldigvis har bladlus også mange naturlige fjender, så hvis man hjælper dem lidt på vej, vil fugle, mariehøns og guldøjer hjælpe godt til.

Bladlusene sidder altid i toppen af planten. Her er det en rose der har fået besøg. Foto: Pixabay

Rådyr er et problem i nogle haver. Det er vældig hyggeligt at få besøg af dem i haven, men kan også være rigtig irriterende når de tager for sig af havens planter. Den bedste løsning mod rådyr er at hegne hele eller dele af haven ind. 

Sygdomme 

Rodhalsråd eller rodbrand er en svampesygdom der rammer de unge frøplanter. Symptomerne viser sig ved at spirerne vælter og den nederste del af stænglen er mørk og indsnøret. Opdages det i tide kan man fjerne de syge planter og håbe at resten klarer den. Hvis resten af planterne er store nok til at blive plantet om, er det en god ide at få dem over i en ny potte med frisk jord. Nogle gange må man bare indse at man må starte forfra, hvis svampen har nået at sprede sig for meget. Den bedste måde at undgå rodhalsråd er ved at vande nedefra i en vandingsbakke. Men der må ikke stå vand i bakken i længere tid ad gangen. Desuden er det vigtigt at anvende ny frisk såjord hver gang. 

Når planterne først af angrebet af rodbrand, kan de ikke reddes. Foto: Magnus Gammelgaard

Meldug er en lidt atypisk svampesygdom, idet den angriber når planterne har det for varmt og tørt. Til gengæld spredes den i fugtigt vejr med regn og dug. Symptomerne er en hvid belægning på blade og stængler, der ligner mel. Senere bliver bladene krøllede. Det kan være svært helt at undgå angreb af meldug, men hvis man sætter ind tidligt, og får fjernet blade så snart angrebet opdages, kan man begrænse svampen meget. Desuden kan man forebygge ved at sørge for at vande planterne jævnligt. Særligt i tørre og varme perioder.

Meldug danner en hvid belægning på baldene. Her er det på ridderspore. Foto: Magnus Gammelgaard.  

Gråskimmel ses som en lodden eller gråbrun belægning på blade, stængler eller blomster, og i modsætning til meldug så ses angreb af gråskimmel hyppigst i fugtige somre. Igen er forebyggelse den bedste kur. Sørg for ikke at plante for tæt, så der sikres god luftcirkulation mellem planterne. Fjern angrebne blade eller planter, så snart de opdages.

Gråskimmel ses som en lodden gråbrun belægning. Foto: Magnus Gammelgaard