Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Der mangler levesteder til sommerfugle i haverne. Sådan byder du dem indenfor

I haver med mange blomster er der ofte mad nok til de voksne sommerfugle. Men børnemenuen bliver der ikke gjort meget ud af. Og hvis ikke der er mad til de kræsne larver – eller levesteder i det hele taget – så slår sommerfuglene sig ikke ned i din have.

”Voksenbuffeten er åben! Men vi har ingen særlig børnemenu. Og du må i øvrigt finde et andet sted at overnatte.”

Sådan kunne skiltningen udenfor mange danske haver se ud – set med sommerfuglenes øjne. For mens en del danske haver har masser af blomstrende planter med nektar til sommerfugle, så overser mange haveejere, at der skal mere til for at tiltrække de flaksende insekter.

– De voksne sommerfugle spiser noget helt andet end deres larver. Voksne sommerfugle er ikke så kræsne, de vil have blomster med masser af nektar, helst så mange som muligt. Larverne derimod spiser kun helt bestemte planter, og derfor lægger sommerfuglehunnerne æg udelukkende på disse planter, siger Michael Stoltze, der er biolog og forfatter til bogen Sommerfuglehave.

Samme melding kommer fra Hans Henrik Bruun, der er lektor ved Københavns Universitet og ekspert i biologisk mangfoldighed:

– En sommerfuglebusk i haven er helt fin, for den indeholder nektar til sommerfuglene, ligesom mange andre planter gør. Men den er ikke et levested, og der er ingen sommerfuglelarver, der lever på den. Man kan sammenligne sommerfuglebusken med en fastfood-restaurant langs motorvejen, hvor sommerfuglene kan få mad, inden de flyver videre, siger han.

Larverne er kræsne

Michael Stoltze fortæller, at der normalt er mad nok til de voksne sommerfugle i haver med mange blomstrende planter. Men mad til sommerfuglenes larver er imidlertid en anden sag. Vil man tiltrække citronsommerfuglen, må man fx anskaffe et tørstetræ eller en vrietorn, og vil man tiltrække aurora, må man have løg- eller engkarse i haven. Her får du en liste over, hvilke planter larverne af 14 almindelige og to noget sjældnere sommerfugle i Danmark har brug for at vokse op på:

  • Aurora og grønåret kålsommerfugl: Løgkarse, engkarse, judaspenge eller rucola
  • Stor og lille kålsommerfugl: Kål
  • Nældens takvinge, dagpåfugleøje, admiral, det hvide c, tidselsommerfugl, nældesommerfugl: Brændenælde
  • Citronsommerfugl: Tørst (kaldet tørstetræ) eller vrietorn
  • Skovblåfugl: Tørst (kaldet tørstetræ), vrietorn, vedbend eller kristtjørn
  • Almindelig blåfugl: Kællingetand, humlesneglebælg eller lucerne
  • Rødplettet blåfugl: Vilde storkenæb (flere arter) eller hejrenæb
  • Perlemorsommerfugle: Vilde violer og stedmoderblomster (mange arter)
  • Iris og sørgekåbe: Seljepil

Kilde: Michael Stoltze

Kan finde en værtsplante på lang afstand

Selvom det måske vil afskrække nogle haveejere fra at kaste sig ud i en sommerfuglehave, så er det overraskende let at gøre det og få succes, mener sommerfugleeksperten Michael Stoltze.

- Man får som regel held med at tiltrække sommerfugle til haven ved både at have blomstrende planter med nektar og at plante nogle af værtsplanterne, som de søger efter. Planter man fx et tørstetræ, som er et nemt lille træ, kan man tiltrække citronsommerfugle flere kilometer væk. De flyver vidt omkring og kan simpelthen lugte træet på meget lang afstand, siger Michael Stoltze og tilføjer:

- Omkring halvdelen af vores sommerfugle flyver temmelig langt omkring, mens andre er bundne til et bestemt sted og sjældent flytter sig mere end 4-500 meter.

Få succes med brændenældebed

Et område med brændenælder kan man også forsøge sig med, for hele seks af vores mere almindelige sommerfugle lægger æg på dem. Men det er ikke helt lige meget, hvordan du griber det an:

– Man må lave et område, hvor brændenælderne får lov at fylde lidt og står sydvendt, solrigt og i læ, og gerne blandet med græsser og andre planter. Det kan kontrolleres ved at slå rundt om det med plæneklipperen. Bor man i et villakvarter, kan der mangle brændenælder, og så vil det være et fint bidrag, men generelt mangler der ikke brændenælder i Danmarks natur. Alligevel er det altid godt med et brændenældebed i haven, så man kan se arterne lægge æg og følge larvernes opvækst til de forpupper sig og forvandler sig til voksne sommerfugle, forklarer Michael Stoltze.

Hans Henrik Bruun tilføjer:

– Det er ikke nok at have en enkelt brændenælde i en potte. Det er der lavet forsøg med i England, og det virkede faktisk overhovedet ikke tiltrækkende på sommerfuglene. Man er nødt til at efterligne de naturlige forhold lidt mere, siger han.

Han har mere fidus til at plante almindelig kællingetand, som er værtsplante for almindelig blåfugl og køllesværmere, ind i havens bede. Og også rødkløver, som både er en rigtig god nektarplante og værtsplante for sommerfuglelarver.

Sol og ikke for mange bygninger

Måske er det belejligt at gemme levestederne lidt væk i noget krat i et hjørne, men ideen holder ikke i praksis, når det kommer til sommerfuglene og i øvrigt mange andre insektarter.

- Sommerfugle er udprægede solelskere. De vil have sol, varme og læ og elsker fx at sidde på sten og varme sig i solen. Og har man en helt flad have, er det meget nyttigt at anlægge en lille sydvendt skråning. Det kan man gøre ved at grave en rende øst-vest og kaste jorden op mod nord, så man får en hældning mod syd, og plante spredte krydderurter som fx timian, merian og indianermynte. Her vil sommerfuglene elske at søge nektar og sidde og lune sig på den bare jord eller sten, siger Michael Stoltze.

Søger væk fra byerne

Samtidig er det tydeligt, at kun meget få sommerfuglearter trives i vores byer – i modsætning til en del arter af bier, som faktisk trives glimrende i forstadskvarterer med mange haver. Det er påvist i flere forskningsstudier, at antallet af sommerfugle falder drastisk, jo mere tæt og høj bebyggelse, de støder på:

– Sommerfugle holder af store, lyse, åbne områder med masser af sol. Høje bygninger er generelt en barriere. Har man en stor have, har man naturligt nok bedre mulighed for at tiltrække dem, siger Michael Stoltze. Han forklarer videre, at man gennem året typisk vil kunne tillokke mindst 10 forskellige arter af dagsommerfugle selv små haver midt i store byer.

Disse ting har sommerfugle brug for:

  • Masser af blomstrende planter
  • Meget gerne et udvalg af værtsplanter, som nævnt ovenfor, hvor sommerfuglehunnerne kan lægge æg.
  • Vil man gøre en ekstra indsats for sommerfuglene, må man kigge på hele sin have med sommerfugleøjne: Man kan anlægge en vildeng, tilføre sten i direkte sol, lave terrænændringer og have områder med uforstyrret krat, hvor de kan gemme sig.