Sådan dyrker du agurker i drivhuset
For at få succes med agurker i drivhuset skal du så og plante på det rigtige tidspunkt og beskære planten rigtigt.
Det er dejligt at kunne hente agurker i drivhuset, og et par planter er nok til at forsyne en lille familie med agurker hele sommeren. Børn kan spise mange agurker, så måske tre planter i børnefamilier.
Du kan enten dyrke dine agurker fra frø eller købe dem som udplantningsplanter i maj måned. Det er ikke svært at forkultivere agurker, og det giver dig mulighed for selv at vælge en sort med de egenskaber, du foretrækker.