Er du en heldig kartoffel, der hypper dine egne kartofler?  Eller kommer du fra den yderste kartoffelrække, har en kartoffeltud eller taler med kartofler i munden? Sproget afslører, at vi har et nært forhold til denne blege, knoldede afgrøde. 

Undgå at overgøde jorden

I haven vælger man et solfyldt bed, hvor der ikke har groet kartofler de sidste 3-4 år. Det forebygger brok, nematoder og bladplet. 

For at skabe de optimale betingelser for en stor og sund kartoffelhøst kan man følge disse råd: Først bør jorden løsnes grundigt og have kompost og lidt tørret hønsegødning - evt. suppleret med kalk eller en NPK-gødning med lige så meget eller mere K end N. Pas på ikke at overgøde, da for meget kvælstof i forhold til kalium kan medføre sorte kartofler efter kogning. 

Men man KAN også bare løsne jorden i et bed og lægge kartoflerne uden de meget grundige forberedelser. Kartoffelhøst skal man nok få!

Læg kartoflerne i april

Ideelt set kan du lægge kartoflerne til forspiring i marts på et lyst og køligt sted. Men nåede du ikke det, kan du godt lægge kartoflerne i jorden uden forspiring, når jorden blot er ca. 8 grader. Det er den ofte midt i april.

Kartofler forspiret i æggebakke. Foto: Maren Korsgaard

Læg kartoflerne, så de er ca. 4 cm under jordoverfladen, med spirerne opad og med ca. 30 cm’s afstand. Rækkerne skal have ca. 60 cm’s afstand, for at der er jord nok til hypning. 

Læg et stykke klar plastik eller fiberdug over bedet, hvis du vil have ekstra tidlige kartofler. Det virker som et isolerende lag og gør, at jorden bliver hurtigere opvarmet og bedre holder på varmen. Overdækningen fjernes igen, når frostrisikoen er ovre. 

Hyppede kartofler. Foto: GAP Photos/Mark Winwood

Hyp og hak

I maj-juni hypper du rækkerne, til kammen er mindst 30 cm høj. Og når ukrudtet spirer, skal det fjernes løbende. Det er nemt i kartofler, netop fordi de bliver hyppet. Ofte får man skåret det meste ukrudt over, når man hypper. 

Hypning beskytter mod kartoffelskimmel på knoldene og giver også flere kartofler, da planten danner flere jordstængler. Derudover forhindrer jorddækningen, at kartoflerne bliver grønne. Udsættes kartoflerne for sollys, danner de klorofyl (grønt farvestof) og solanin. Solanin kan give hovedpine, mavesmerter og diarré. Derfor bør grønne kartofler kasseres - eller gemmes til læggekartofler.

Vand og nyd

Kartofler skal vandes i tørre perioder. Det er meget vigtigt både for at få tidlige kartofler og kvalitetskartofler. Kartofler, der har tørstet, risikerer nemlig både at blive skurvede og at koge ud. De skal ikke soppe i vand, men jorden bør holdes fugtig.

Fra midten af juni kan du nyde årets allerbedste kartofler: De første af egen avl.

Kartoffel sorten 'Congo' i blomst. Foto: Maren Korsgaard

Klip toppen

Fra juni skal man holde øje med kartoffelskimmelangreb på bladene. Skimmelen kommer, når nætterne bliver varme og fugtige. 

Kartoffelskimmel viser sig som gråsorte pletter på bladene. Så snart de ses, bør hele toppen klippes af og fjernes fra haven. Foto: Magnus Gammelgaard

Sådan ser kartoffelskimmel ud i selve kartoflen. Foto: Magnus Gammelgaard

Når bladene får pletter og begynder at visne, klipper man simpelthen toppen af kartoflerne og fjerner den. Så kan knoldene holde sig sunde og friske i jorden, indtil de skal bruges eller indtil høst til forråd. 

Gem til vinteren

Det er bedst at høste kartoflerne i begyndelsen af september. De tages op med en greb, eftertørres et par timer i solen og lægges i lystætte kasser, der stilles køligt, tørt og frostfrit – 5 grader er optimalt. 

Eventuelt grønne kartofler sorteres fra og kan bruges til læggekartofler næste år.

Kartofler lagt til tørring. Foto: Karna Maj