Skønt ordet prærie giver associationer til store vidder, behøver et præriebed ikke at være særlig stort. Vores prærie er på seks kvadratmeter, og selv på så lidt plads kan man dyrke mange forskellige prærieplanter – også langt flere end de otte, vi har udvalgt.

På en ægte prærie vokser der ofte 20 forskellige plantearter per kvadratmeter, men for at gøre det overskueligt at anlægge bedet har vi begrænset os til otte forskellige stauder. 

Mandshøje kæmper

Udover bisonokser og elge er den nordamerikanske prærie også hjemsted for nogle af planteverdenens kæmper. Vores bed rummer hele tre stauder, som bliver fra 1,5 og op til to meter høje, nemlig aster, Aster umbellatus, arkansasvernonia, Vernonia arkansana og Ratibida pinnata. 

Det er fascinerende at følge planterne, når de på få måneder udvikler sig fra små skud i jordhøjde til meterhøje kæmpestauder.

Både Aster umbellatus og arkansasvernonia får ganske små kurvblomster i store skærmagtige blomsterstande. Asters blomster er hvide med gul midte og vernoniaens mørklilla. Efter blomstring får den sidstnævnte bløde, hvide frøstande, som efterhånden bliver rustfarvede, hvilket har givet planten dens amerikanske navn ironweed (jernurt). 

Vernonia er fantastisk smuk om vinteren og meget modstandsdygtig over for sne og rusk.

Den 170 cm høje ratibida skaber med sine store stærkt gule blomster kontrast til de småblomstrede skærme hos asters og vernonia. Blomsterne minder med deres nedhængende randblade og opretstående grønligtbrune midte om små gule parasoller. 

Præriens pionerer

I et ægte præriebed skal der også være såkaldte pionerplanter, som hestemynte, Monarda ‘On parade’, som får smukke mørkrosa og røde blomster. Planten bliver cirka 80 cm høj og dufter stærkt af bergamotte – som en kande earl grey-te. 

Hestemynte er ikke så længelevende, men selvsår sig og dukker op hist og her, og i naturen er den blandt de første planter til at indtage et område efter en præriebrand – derfor kaldes den pionerplante. I vores bed fylder de den ledige plads i bedet, mens mere langsomtvoksende stauder som arkansasvernonia, amsonia og virginsk ærenpris vokser til.

Uden græsser ingen prærie

På en ægte nordamerikansk prærie er op mod 75 procent af planterne græsser. Deres oprette vækstform og høje strå med gyldne aks fanger sollyset og vindens bevægelser og er meget vigtige for at skabe ægte præriestemning. 

Her har vi valgt præriehirse, Panicum virgatum ‘Shenandoah’, som er yderst robust og hårdfør, men kræver fuld sol for at trives. Sorten ‘Shenandoah’ bliver 130 cm høj med aks, og de lange, smalle blade får en rødlig farve, som bliver mere og mere intens i løbet af efteråret.

Skjuler de bare ben

Asters er også selvskrevne i præriebedet, og gerne flere forskellige. Udover den høje Aster umbellatus har hun valgt den lave Aster oblongifolius, som kun bliver 30-50 cm høj. Den får violette kurvblomster med gul midte sidst på sommeren, og med sin kompakte og buskede vækst dækker den de høje stauders lidt kedelige bare ben. 

Det gælder også amsonia, Amsonia tabernaemontana var. salicifolia, som bliver fra 60 til 90 cm høj. Den har en vaseagtig vækstform, som giver struktur i bedet. Amsoniaen blomstrer allerede i maj-juni og får fantastiske gyldne høstfarver. 

Og sidst men ikke mindst har vi valgt virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum ‘Lavendelturm’, med slanke lavendelblå blomsterspir, som bliver omkring en meter høje.

Udover skønne blomster og smukke former byder præriebedet også på et rigt liv af sommerfugle, bier og andre flyvende insekter, som bliver tiltrukket af de nektarrige blomster hos blandt andet asters og hestemynter.

Et godt begynderbed

Et præriebed er et godt begynderbed, som er nemt at anlægge, fordi det passer godt til stilen, at planterne gror lidt tilfældigt imellem hinanden. De prærieplanter, vi har udvalgt, trives i en næringsrig og nogenlunde veldrænet jord på et sted med fuld sol eller let skygge. 

Hvis jorden er tung og leret, kan man forbedre den ved at grave eller fræse den igennem i et spadestiks dybe og tilføre 5-10 cm sand/grus og et lag kompost, som vendes ned i jorden. Sandet jord kan forbedres med ler og kompost. Jorden skal være fri for flerårigt ukrudt. Det allerbedste plantetidspunkt er i september, men du kan plante hele efteråret eller til foråret.

Anne Stines erfaring er, at prærieplanterne er gode til at holde ukrudtet nede. Så når først, de har etableret sig, er lugearbejdet til at overse. Pasningen består primært i at klippe de visne stængler tilbage sidst på vinteren.

Planteoversigt

Her kan du se, hvor hvilke planter er placeret, samt hvor mange du skal bruge for at fylde bedet, der er ca. 6 m2 stort. 

V Arkansasvernonia, Vernonia arkansana

AM Amsonia, Amsonia tabernaemontana var. salicifolia   

AS Asters, Aster oblongifolius

A Asters, Aster umbellatus

MO Hestemynte, Monarda ‘On parade’  

P Præriehirse, Panicum virgatum ‘Shenandoah’  

R Ratibida, Ratibida pinnata    

VE Virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum ‘Lavendelturm’

Download bedplanen (pdf)