Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Tendenser fra Chelsea Flower Show 2023

Chelsea Flower Show er verdens mest prestigefyldte haveshow. Det er her de dygtigste designere slå sig løs og det er også her de nyeste tendenser spottes.

Foto: Haveselskabet

Efter år præget først af Brexit og sidenhen coronapademien, som satte en kraftig dæmper på Chelsea Flower Show, er verdens mest toneangivende haveshow igen ved at være oppe i fuld skala. Folk fra hele verden strømmer til for at opleve nogle af de dygtigste havedesigneres værker. Det kan sammenlignes med tøjmodes modeuge i en af de store byer som Paris eller Milano, hvor de store showhaver er en form for haute couture kreationer. Det er også på Chelsea man spotter årets havetendenser, og selvom havemoden ikke skifter i samme hast som tøjmoden, er det alligevel interessant at se hvilken vej udviklingen går.

Genbrug af materialer

Slidte betonfliser, genanvendt plastik, gamle stålelementer og brædder. Det er en klar tendens, at man tænker over at ressourceforbruget i havedesign og i stor udstrækning anvender genbrugsmaterialer og giver dem et nyt liv som en del af en moderne have.

Ikke nok med at man kan spare mange penge ved at anvende genbrug, det giver også haven en særlig karakter fordi disse materialer og elementer har patina som giver stemning til haven.

Tørketålende planter

En tendens der ikke er helt ny, men dog alligevel er mere udbredt end tidligere, er anvendelsen af tørketålende planter. Havedesignerne arbejder i højere grad med de tørketålende plantesamfund og grushaver, hvilket må ses som en naturlig udvikling i forhold til at gøre vores have mere robuste overfor de lange tørkeperioder som vi oplever oftere og oftere. Det er sikkert ikke alle der ønsker at omlægge hele haven til grushave, men der er stadig meget inspiration at hende i forhold til hvilke planter der kan klare disse ekstreme betingelser. Eksempler på tørketålende planter er fx. haveiris, Iris germanica, forskellige arter af vortemælk, Euphorbia, prydløg, Allium, forskellige arter af salvie, Salvia, og valmuer, Papaver

Vi dyrker haven i fællesskab

Hvis vi går 4-5 år tilbage, var der meget fokus på at haven skulle være et ego-rum. Vi indrettede haven som en hule, hvor vi kunne slappe af og finde ro fra en stresset hverdag. I dag arbejder designerne i højere grad ud fra en teori om at haven er det der skal samle os. Vi skal dyrke haven i fællesskab og uderummet skal indbyde til aktiviteter, hvor vi kan være sammen. Vi kan spille skal, lave med sammen i udekøkkenet eller dyrke fællesskabet i community-gardens (fælleshaver).

Den spiselige have

Haven bruges i langt højere grad til at dyrke grøntsager, frugt, bær og krydderurter. Glæden ved at kunne høste sine egne afgrøder er klart i fokus i disse år. Går vi tilbage i tiden er det en klar tendens at man i begynder at dyrke i egne have, når der opstår kriser hvor priserne på mad stiger. Men der er også et sundhedsaspekt i det. For der er et stort fokus på at vi skal spise flere grøntsager, og det er naturligt at det også smitter af på den måde vi dyrker haven.

Farven lilla

Hvert år er der på Chelsea nogle farver som går igen. I år er ingen undtagelse. Det er især farven lilla i kombination med hvid, der er meget populær. Nogle steder er de hvide blomster i kombination med mørke magenta eller vinrøde blomster. Også pastelfarver er noget der kommer mere frem. Lyserøde og blå bloster i kombination med gråløvede planter.