Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Ukrudt, som kan være rigtigt irriterende, men som vi ikke taler nok om

Skvalderkål tager al opmærksomheden i haven, når der skal luges. Men der er andre plantearter, der går mere under radaren, selvom de kan være rigtigt irriterende, når først de har fået fodfæste.

Nogle planter er bare for irriterende. Mange haveejere døjer med skvalderkål, padderokke eller snerler. Men der findes helt andre planter, der måske går mere under radaren, selvom de også spreder deres frø i tusindvis og dukker op alle vegne. 

Det kan være meget forskelligt, hvad der lokalt er mest irriterende. Og selvom nogle af planterne faktisk er hjemmehørende - og dermed har en værdi for dyrelivet - betyder det jo ikke, at de skal overtage hele haven.

Vi har fundet en stribe ukrudtsarter, som kan være rigtigt irriterende, men som vi haveejere egentlig taler for lidt om:

 

Canadisk bakkestjerne, Conyza canadensis

En enårig plante, der bliver 20-80 cm høj. Den spreder sig med frø og slår sig ned i områder med bar jord, mellem fliserne og hvor frøene ellers kan finde fodfæste. Den stammer fra Nordamerika, men dens evne til at sprede sig gør, at den også findes over det meste af Europa.

Den er let nok at luge væk og hvis man gør det, inden den har dannet frø, hjælper det væsentligt med at holde antallet nede.

 

Græs-arter

Måske tænker du slet ikke over det, men noget af det, vi bruger mest tid på at luge væk, er græs. Det kan være problematiske ukrudtsarter som kvik eller almindelig rapgræs. Men det kan også være plænegræsset, der benytter enhver chance til at vokse ind i bedene, hvis det ikke holdes tilbage.

Læs mere om almindelig kvik

 

Ahorn, Acer pseudoplatanus og spidsløn, Acer platanoides

Ahorn og spidsløn er tæt beslægtede. De bliver begge til store træer, der hvert år smider tusindvis af frø, som spirer villigt. I haver og parker ses de tit vokse i hække, inde i buskadser eller mellem andre træer. Spirerne kan ret let trækkes op, når de er små (10-15 cm), men hvis træet først får fat, kan det være særdeles svært at få bugt med, fordi det bliver ved med at skyde igen, selvom man skærer det ned. Ahorn bliver med tiden et 25-30 meter højt træ.

Ahorn og spidsløn er hjemmehørende træer og har dermed en værdi for insektlivet. Men det er også meget almindelige træer - ikke bare i Danmark, men i hele Nordeuropa og det vestlige Asien. 

 

En note om biodiversitet

Biodiversitet handler om at skabe så stor variation i plante- og dyrelivet som muligt. Og det er bestemt muligt at lade en del vilde planter vokse i haven til glæde for dyrelivet. Dog skal man på den anden side ikke lade enkelte aggressive arter overtage og dominere i haven, for det fører ikke til øget biodiversitet, men i værste fald til det modsatte.

Læs mere

 

Kirtelkortstråle, Galinsoga quadriradiata

Kirtelkortstråle er enårig urt på 20-40 cm højde. Den har en kraftig og meget hurtig vækst, som gør den i stand til at konkurrere med planter i staudebede og køkkenhave. Derudover sætter den op til 30.000 frø pr. plante og er meget effektiv til at sprede sine frø.

Planterne stammer fra Syd- og Mellemamerika, men er spredt til det meste af verden. Da den spreder sig med frø gælder det om at luge planterne væk før de sætter frø, men har man først fået planten ind i haven, er det ganske svært at slippe af med den.

Læs mere om kortstråle

 

 

Springklap, rosetspringklap, Cardamine hirsuta

Rosetspringklap er en lille ukrudtsplante på 5-15 cm højde. Den kan blive meget talrig i haven, hvis den ikke luges væk, inden den smider frø. På grund af sin størrelse udkonkurrerer den dog ikke kulturplanter.

Læs mere om rosetspringklap