Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Prydhaven Havens Problemer Biodiversitet Andet

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Haveskoler Arrangementer Skærehaveskolens univers Havefestival Køkkenhaveskolens univers Åbne Haver Cph Garden Digitale haveoplevelser Hjem og Haveliv

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Medarbejdere Foreningen Haveselskabets have Værdier, mission og vision Støt havesagen Kontakt Presse Kommercielle samarbejder Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Giv plænen en skønhedskur

Hvis plænen ser trist ud efter sommerens tørre og varme vejr, er august et godt tidspunkt at give den en skønhedskur. Her får du nogle idéer til, hvordan du kan behandle din plæne i sensommeren.

Græskant. Foto: Flickr

Når græsset er grønt og sprødt. Foto: Flickr

Efter en lang sommer med varmt og tørt vejr kan græsplænen være vissen og have bare pletter, hvor græsplanter eller mosser er gået ud. Der er mange haveejere, der bliver bekymrede over det noget blandede udtryk, plænen giver dem, men giv ikke op, der er masser, du kan gøre.

Før du går i gang med at give plænen den helt store tur, skal du starte med at spørge dig selv, hvilken type plæne du ønsker dig. 

Hvis du god kan lide en plæne, der ser lidt forpjusket ud et stykke tid endnu, kan du blot vælge at klippe græsset og glæde dig over de vilde urter, som nu får plads til at indfinde sig på de bare pletter. Det er klart den nemmeste løsning, og også den bedste, hvis du gerne vil have en naturpræget plæne, hvor der er plads til vilde blomster som giver føde til insekterne. Det giver et summende liv, og for nogle haveejere kan det være nærmest meditativt at sidde i haven omgivet af de små, travle dyr.

Hvis du derimod ønsker dig en ensfarvet grøn, ukrudtsfri plæne, så er det klogt at give plænen en skønhedskur med jævne mellemrum. Her får du Haveselskabets tips til, hvordan du får repareret huller og andre tørkeskader, så plænen hurtigst muligt bliver pæn igen.

Vent til græsset gror

Den visne plæne begynder at gro igen af sig selv, når der er kommet et godt regnskyl efter tørkeperioden. I de første uger skal plænen have ro til at komme sig, så der skal man helst lade den være.
Men når græsset er begyndt at gro igen, og den visne plæne så småt begynder at grønnes, kan man gå i gang med at reparere på skaderne. 

Klip græsset kort

Start med at slå plænen, for det et er nemlig meget nemmere at komme til at rive, efterså og evt. topdresse, hvis græsset er helt kort. Det med at topdresse vender vi tilbage til længere nede i artiklen.

Riv det døde græs af

Giv plænen en ordentlig tur med riven, hvor du fjerner alt det døde græs og mos. Brug riven som en kam til at give plænen en grundig frisering. Det er fint, hvis du samtidig får revet lidt op i jorden. Især de steder, hvor der er bare pletter, som skal eftersås. Så vil græsfrøene nemmere kunne spire. 

En løvrive med tynde metaltænder kan bruges til formålet, men hvis du har en vertikalskærer eller kan låne/leje én, vil det gøre arbejdet meget nemmere. En vertikalskærer er netop beregnet til at fjerne mos og dødt græs.

Det afrevne græs og mos kan spredes ud under buske og under hække, hvor det gavner dyrelivet i jorden og holder jorden fugtig. Det kan også smides i komposten, hvis du har sådan én. 

Topdres plænen (fyld hullerne ud)

Hvis plænen er meget ujævn eller hullet efter behandlingen, kan du topdresse den, men er den jævn nok, kan du springe dette over og gå direkte til at efterså. 

At topdresse betyder at lægge et lag topdressing ud på plænen og derefter fordele det ned i fordybningerne, så plænen bliver jævn igen. Det består af ganske almindelig muldjord og grus blandet i forholdet 1:1. Der kan også være iblandet kompost. Du kan købe topdressing i poser i et havecenter, ligesom du køber fx pottemuld, men skal du bruge store mængder, kan det hurtigt betale sig for dig at købe det i bigbags eller få det læsset af i løs vægt vejen af en vognmand.

Fordel jorden i små bunker på plænen med en trillebør og en skovl, og jævn det ud på plænen med bagsiden af en jernrive. Jo bredere rive, jo mere jævn bliver overfladen. 

Troml derefter plænen med en havetromle eller gå plænen rundt med museskridt og stamp jorden med fødderne. Riv igen og stamp, indtil plænen føles jævn og stabil over det hele. 

Gød ikke plænen nu!

Gød aldrig plænen efter 1. august, da en alt for velnæret plæne vil være udsat for svampesygdomme i vinterperioden. Vent til foråret.

Vælg den rette græsblanding

Nu er plænen klar til at blive eftersået. Det er en god idé at vælge en græsblanding, der passer til plænen. Vælg fx en skyggeblanding, hvis plænen er helt eller delvist i skygge, og vælg en robust villablanding, hvis der skal spilles fodbold. Der findes også græsblandinger, der ikke laver udløbere, og som er gode at så langs bede, hvor man vil holde en veldefineret kant. 

Som udgangspunkt er der en sammenhæng imellem pris og kvalitet på græsblandinger.

En billig græsblanding er frø med en stor andel af rajgræs, som er en grov, lidt tueformet græs, der spirer villigt. Man kender den let, hvis man kigger ud over sin plæne og ser et skinnende sølvagtige skær. Den er ikke fantastisk som plænegræs, hvis den står alene. 

En dyr blanding har ofte mange forskellige græsarter og udvalgte sorter, som giver en tæt plæne, der kan klippes kort, og som har udløbere, der selv reparerer huller efter slid.

En græsblanding med mikrokløver forbliver grøn, selv når plænen mangler vand og gødning.

Sådan eftersår du

Græsfrø kan sås, indtil jordtemperaturen bliver for lav, oftest indtil midten eller slutningen af september. En god tommelfingerregel er, at jordtemperaturen skal være over 7 grader, hvis frøene skal spire.

Drys frøen ud på den bare jord og riv igen med bagsiden af riven eller troml/tramp igen plænen. Det er vigtigt, at frøene har god jordkontakt og ikke tørrer ud. 

Hold jorden fugtig i spireperioden, der typisk er 2-3 uger. Det er bedst at vande lidt hver dag, hvis det ikke regner. Vand derefter jævnligt, indtil græsplanterne kan klare sig selv. Det tager 4-5 uger. 

 

Klip nænsomt

Undlad så vidt muligt at klippe græsset de første 4-5 uger, og klip det derefter nænsomt, dvs. ikke for tæt/lavt og kun sjældent, indtil de nye planter er helt robuste efter 6-10 uger.

Især en rotorklipper kan blæse de spirende frø langt væk. En cylinderklipper er mere skånsom. Undgå også for meget trafik på plænen i denne periode. 

Glæd dig over din fine jævne, grønne græsplæne.