Kursus i okulering af roser
Lær at okulere ("pode") roser ved rosenekspert Knud Pedersen fra planteskolen Rosenposten i Harlev.
Knud fra Rosenposten i Harlev vil lære os at okulere (”pode”) roser.
Vi har nok alle en rose, som vi holder utrolig meget af, og ikke kender navnet på, eller en af vores venner har lige den rose, som vi ønsker os, men at købe den er umuligt, fordi vi ikke ved, hvad den hedder. Dette problem er nu løst, Knud vil lære os, hvordan vi skaber en tro kopi af den ønskede rose.
Denne mulighed får vi lørdag den 3. august.
Kl. 9.30 til kl. 12.00
Du skal selv medbringe grene af de roser, du ønsker at få kopi af, grensaks og evt. en okuleringskniv. Knud har grundstammen, som vi skal okulere på. Pris pr. grundstamme er 50 kr. Der afregnes direkte til Knud på dagen.
Der er plads til max 15 deltagere på holdet.
Der vil være kaffe og kage undervejs.