To åbne haver i Daugaard og Korshøj Gartneri
En fantasifuld rækkehushave og en have fuld af stauder, græsser, træer og buske kombineret med stenskulpturer
På en forhåbentlig dejlig sommeraften inviterer Grethe, Knud og Birthe os inden for i deres dejlige haver. Korshøj Gartneri, Korshøjvej 5, 8721 Daugaard holder ekstraordinært åbent denne aften, så vi kan tage ned og gøre en god handel efter at være blevet inspireret i haverne.
Birthe Mørup, Svalevej 9, 8721 Daugaard
Flere og flere bor i små rækkehuse med en lille have til.
I Birthe´s fantasifulde lille rækkehushave, kan man finde inspiration til, hvordan man kan få plads til et hav af buske og blomster og skabe rum til ro og fordybelse på lidt plads.
Grethe og Knud Lundby, Skolevej 3, 8721 Daugaard
Grethe og Knud´s have på ca. 1.200 m2 er en gammel have fra 1977 og sidenhen udvidet i 80èrne. Som gammel blomsterbinder har Grethe sørget for at haven rummer stauder, græsser, træer og buske, så der er noget at klippe ind af og noget at kigge på hele året. Derudover vil man i haven finde mange kreative ideer og ikke mindst Grethe´s egne sten skulpturer.