Kør-selv-tur
Til "Tomat-aften" i Kvols - Turen er gratis!
Lise bor på "Bettekur", som er en lille ejendom beliggende i Kvols. Grunden er på 1.500 m2 og her har Lise udover beboelse, to drivhuse på i alt 47 m2. Haven indeholder bistader i den bi venlige del af haven, køkkenhave, staudebede og flere terrasser. Lises fokus i haven er hendes bier og drivhuse. Lise har altid 20-25 forskellige tomatsorter, både til eget forbrug, men også til salg gennem diverse sociale medier. Lise har de sidste tre år deltaget i Åbent hus på Skals Håndarbejdsseminarium, hvor hun har fortalt om og har haft en stand med bi venlige planter og lidt honning.
Lise giver et oplæg om tomater og bi venlige planter, som der så også vil være salg af. Lise er vært med kaffe og kage.