Gå til hovedindhold
Græs
Foto: Flickr
Artikel - Sådan gør du

Sådan gøder du græsplænen

Hvordan skal man gøde sin græsplæne?  Og skal den overhovedet gødes? Her får du vores råd om, hvordan du nemmest får den plæne, du ønsker.
Rie Birk Lauridsen - 
07. marts 2017

Hvordan og hvor meget skal man gøde sin græsplæne? Svaret er ikke så entydigt. Det afhænger nemlig af, hvilken type plæne man ønsker sig. Skal plænen være en blomstereng eller en golfgreen?

Martsviol i græsplæne. Foto: Flickr.

Græsplæne med blomstereng

Det kan sagtens lade sig gøre at have en fin græsplæne uden at gøde overhovedet. Især hvis du undlader at fjerne græsafklippet fra plænen.

Du kan fx bruge en bioklipper – en plæneklipper med en speciel kniv, som findeler afklippet og lader det falde ned imellem græsplanterne. I så fald fjerner du ingen næringsstoffer fra plænen.

En ugødet græsplæne vil måske ikke være så perfekt jævn og grøn, men til gengæld har den andre kvaliteter. Vilde blomster, som f.eks. engkarse, ærenpris og høgeskæg, klarer sig bedst på næringsfattig jord, hvor konkurrencen fra græsplanterne mindre. 

Så ingen gødning = blomstereng = rigt dyreliv, da de vilde blomster i plænen tiltrækker insekter, som igen trækker fugle og andre dyr til haven. En ugødet plæne er altså bedre for dyrelivet i haven, men også for miljøet – da man helt undgår risikoen for at udvaske kvælstof fra gødningen.

Plæne med vilde blomster. Foto: Flickr.

Ny græsplæne med mikrokløver

Der er forsket meget i, hvordan man nemmere kan få en fin grøn plæne - uden at skulle gøde så meget. Det har vist sig, at mikrokløver er en god idé.

Kløverplanter har en evne til at optage kvælstof fra luften, og gemme det i sine rødder. Når kløverplanten dør, vil kvælstoffet blive frigivet, så det kan optages af græsplanterne - og man behøver derfor ikke at gøde med kvælstof. 

Mikrokløveren er grøn, også når det er tørt, da dens rødder stikker dybere end græssets. Så plænen vil være grøn en større del af året.

Det er vanskeligt at få mikrokløveren til at gro i en allerede etableret græsplæne, men skal man etablere en ny plæne, kan man købe græsblandinger hvor cirka 10 % af frøene er mikrokløver. Eller man kan så en blanding af græs og mikrokløver. 

Plæne med hvidkløver. Foto: Flickr.

Ensartede grønne græsplæner kræver gødning

Hvis man ønsker sig et ensartet, tæt, grønt og slidstærkt græstæppe uden mos, kløver og blomster, så må der gødning til. 

Især hvis man samtidig vælger at rive alt græsklip sammen og kører det væk, så man fjerner mange næringsstoffer fra plænen. Som udgangspunkt skal man tilføre den samme mængde næringsstoffer, som man fjerner. 

Drømmen om den perfekte plænen. Foto: Istockphoto.com.

Hvilken type gødning kan man bruge?

Man kan groft dele gødning op i to typer: 

Til græsplæner er det mest praktisk at anvende NPK-gødning eller fabriksfremstillet organisk gødning i pilleform, da den type gødninger er lettest at sprede på plænen.

Husdyrgødning og kompost er ikke velegnet til formålet. For hvis plænens kvælstofbehov skal dækkes, må laget af gødning/kompost være så tykt, at det helt dækker græsset. 

Du kan tilføre en smule kompost til plænen som topdressing ved at sprede et tyndt lag grus blandet med kompost ud over plænen. Formålet er først og fremmest at jævne plænen og jordforbedre. Komposten i topdressingen vil også tilføre plænen en smule næringsstoffer, men ikke nok til at dække kvælstofbehovet. 

Hvor meget gødning skal du give plænen?

Jorden skal have et vist niveau af tilgængelige næringsstoffer, for at græsplanterne trives godt – hverken for lidt eller for meget: 

For lidt gødning giver dårlig vækst, dårlig overvintring og hårdere konkurrence fra andre planter som mos og kløver. 

For meget gødning giver voldsom vækst, så plænen skal klippes meget tit. Får græsset for meget gødning for sent på året, kan de blive mere modtagelige for sygdomme som sneskimmel. Der vil også være risiko for udvaskning af kvælstof, hvis man gøder for meget, hvilket er skidt for natur og miljø.

Tid til at slå græs? Foto: Flickr.

Kvælstof er vigtigst

Kvælstof (N) er det vigtigste næringsstof for græsplænen (og andre planter). Kvælstof udvaskes meget nemt fra jorden, og derfor mangler det ofte, og skal tilføres tit, men i små portioner, så man sikrer en jævn tilgængelighed for planterne.

Græsplæner skal som en grov tommelfingerregel have tilført 100 kg kvælstof pr. hektar pr. år. Det svarer til ca. 7 kg NPK-gødning (14-4-17) pr. 100 kvadratmeter pr. år. (14-4-17) betyder, at der er 14 % rent kvælstof (N) i posen, 4 % fosfor (P) og 17 % kalium (K).

På bløde lysegrønne golfgreens, hvor den dominerende græsart er krybende hvene, er kvælstofbehovet større, måske 150 kg N pr. hektar pr. år. 

Mens man på plæner med den lille seje rødsvingelgræs eller andre nøjsomme græsser kan nøjes med 50 kg kvælstof pr. N pr. hektar pr. år, og stadig have en pæn grøn farve på plænen.

Fosfor og kalium

Fosfor (F) og kalium (K) er også vigtigt for græsset. Især på sandjord kan det være nødvendigt at tilføre fosfor og kalium, da sandpartiklerne ikke kan fastholde næringssaltene på samme måde som lerpartikler. 

I haver på lerjord vil mangle på fosfor og kalium sjældent være et problem, da der normalt er ophobet både fosfor og kalium i jorden efter mange års gødskning. 

Tæt, frodigt og sundt græs. Foto: Flickr.

Få en gødningsplan

En jordprøve er et rigtig godt udgangspunkt, hvis man vil gøde sit græs rigtigt. Hvis man ikke ved, hvad plænen mangler, er det svært at gætte, hvad man skal gøde med. Der er jo ingen grund til at sprede fosfor og kalium, hvis der i forvejen er alt for meget i jorden. 

Som medlem af Haveselskabet kan du få lavet en skræddersyet gødningsplan til din have på baggrund af en jordanalyse. Læs mere her: Gødningsplan 

Hvornår skal du gøde?

Det afhænger af, om du bruger organisk gødning eller kunstgødning:

Organisk gødning: 

Hvis du gøder du med organiske gødning i pilleform, kan du give hele den årlig mængde gødning på én gang fx i april. Den organiske gødning er langsomt nedbrydelig, og kvælstof og andre næringssalte vil blive frigivet over en lang periode.

Kunstgødning:

Hvis du gøder med kunstgødning er det derimod vigtigt at dele den samlede mængde gødning op i flere portioner, som gives ad flere omgange f.eks. i april, maj og juni.

Kunstgødningen er letopløselig, og giver man det hele på én gang fx om foråret, vil planterne komme til at mangle kvælstof sidst på sæsonen. For store mængder kvælstof gavner ikke planterne, da kvælstoffet hurtigt bliver udvasket - hvilket til gengæld er til skade for natur og miljø.

Sen gødning

Det har vist sig, at græs overvintrer bedre, hvis det får lidt gødning i slutningen af september. Her det især kalium, der er vigtig. Ved at optage kalium vil græsplanterne få større modstandsdygtighed imod bl.a. sneskimmel. 

Det man gør, hvis man vil efterårsgøde er, at man giver lidt mindre gødning fra april til juni. Cirka 25 % af den samlede gødningsmængde erstattes med en gødning med højt kalium-indhold, som gives i slutningen af september.

Spredning af gødning på plæne. Foto: Istockphoto.com

Sådan gør du

Bring gødningen ud på et tidspunkt, hvor græsset er tørt, så gødningskornene kan falde helt ned til jorden, uden at klæbe fast til græsset. Hvis græsset er vådt, kan gødningen give planterne svidninger.

NPK-gødning eller organisk granuleret gødning er nemt at sprede:

  • Hæld gødningen i en spand, og gå baglæns frem og tilbage hen over plænen, mens du kaster håndfulde af gødning med et kraftigt armsving, så gødningen spredes mest muligt. Giv gerne for lidt til at starte med og gå hen over arealet flere gange.
     
  • Er plænen stor, og er man i tvivl om, hvor langt gødningen rækker, så del portionen i to, og start med at sprede på halvdelen af plænen.
     
  • Specielle gødningsspredere - enten som vogn med en valse i bunden eller tallerkenspreder - fordeler gødningen mere jævnt, når man lige har fundet ud af at indstille dem, men den gode gamle håndmetode kan sagtens bruges til mindre plæner.
     
  • Er der ikke udsigt til regn, er det en fordel at vande efter spredningen, da gødningskuglerne skal opløses, før planterne får gavn af gødningen. Det gælder alt granuleret gødning, både NPK, organisk gødning og kalk. 

Vanding af plæne

Skal plænen have kalk?

Jordens surhedsgrad (pH-værdi) har stor betydning for, om næringsstofferne findes på en form, der er tilgængelig for planterne. Græs trives ved en pH-værdi på 6-7, mens mos trives ved lavere pH-værdier.

Hvis pH er for lav, er det en god idé at hæve pH ved at kalke sin plæne. Men hvis pH er omkring 6-7, skal man ikke kalke. Det er meget svært at sænke pH igen, hvis den er blevet for høj. 

Før i tiden var det nødvendigt at kalke ofte for at modvirke den forsuring, som skete, fordi regnen var forurenet med saltsyre. Efter man er begyndt at rense røgen fra kraftværker er behovet for kalkning ikke længere så stort. 

Så er foråret her for alvor!

Giv dig selv 5 numre af Danmarks bedste havemagasin HAVEN for kun 345 kr. - eller giv HAVEN til én, du holder af. Lige nu får du en ekstra gave med.